Romanen Vidunderbarn af Roy Jacobsen
Romanen Vidunderbarn af Roy Jacobsen

Vidunderbarn af Roy Jacobsen

03.08.20
Henover sommeren anbefaler vi ferielæsning og denne gang kan du komme med til Norge i 60'ernes Oslo og møde 11-årige Finn i denne dejlige roman.

Vil du med til Norge? Du kan besøge en forstad i 60’ernes Oslo med denne dejlige roman. Finn på omkring 11 år bor sammen med sin ukuelige fraskilte mor, som han har et tæt og trygt forhold til.

En dag står der dog en lille tavs og aldeles ukendt halvsøster ved døren og der er ikke andre til at tage sig af hende. Så hun lukkes ind i familien og verden er ikke længere den samme. Det er ikke så let – men sød er lillesøsteren Linda jo og beskyttertrangen kommer op i Finn. 

Der er så megen varme og ømhed i skildringen af den lille familie, at man bliver både rørt og ramt. Alt går ikke helt godt, men Finn er meget klogere på både voksne og sig selv ved bogens slutning.

Historien fortælles med et humoristisk blik, som på forunderlig vis gør selv det svære til en fornøjelse at læse om. 

Anbefalet af Ulla

Ved du at vi også laver blog-indlæg, hvor vi anbefaler bøger? 
Se dem her: https://www.naesbib.dk/blog

Materialer
GennemseGennemse
  • Bog

Vidunderbarn : roman

Af Roy Jacobsen (f. 1954) (2010)
Varm og sørgmunter fortælling fra Oslo om den 11-12 årige dreng Finn, hvis ellers så trygge liv alene sammen med sin ...
Læs mere