Planlæg dit besøg på Korskilde Bibliotek

Vi glæder os til at få besøg af dig. Her har vi samlet en række praktiske informationer, som kan være relevante for dig før og under dit besøg.

Ankomst

Icon Description

Adressen er Korskildevej 2A, 4733 Tappernøje.

På parkeringspladsen er der ubegrænset parkering. Der er en handicapplads og en ladestander til elbiler. 

Ankommer du med offentlig transport, anbefaler vi dig at benytte rejseplanen.dk.

Adgang og elevatorer

Icon Description

Korskilde Bibliotek ligger i stueplan og stien op til biblioteket går igennem skolegårdens område og forbi SFO’en Slusen. Indgangen til biblioteket findes ligefrem, men på venstre side af bygningen. 

Der er adgang via automatiske skydedøre. I den selvbetjente åbningstid kan du kun komme ind, hvis du er oprettet som låner. Scanneren til den selvbetjente indgang sidder til venstre for indgangspartiet, i ca. 100 cm højde.

Toilettet

Icon Description

Vi har kønsneutrale toiletter og et handicapvenligt toilet, hvor der også forefindes et puslebord. 

Hjælpemidler

Icon Description

Vi er bevidste om, at ikke alle handicap kan ses, og vi er en del af Solsikkeprogrammet. Solsikkesnore udleveres gratis og uden spørgsmål i betjent åbningstid. Læs mere om solsikkeprogrammet her: Få en Solsikkesnor på biblioteket.

Førerhunde og servicehunde, der ledsager deres ejer, er velkomne på biblioteket. Derudover er det ikke tilladt at medbringe dyr på biblioteket. 

Biblioteksrummet

Icon Description

Hovedveje i biblioteket er minimum 130  cm og gulvene har fast belægning. Der er niveaufri adgang til hele bibliotekets samling i stueetagen.

Vi har 2 PC’er til frit brug, og bordene har hævesænkefunktion. 

Udlånsautomater og betjeningsborde har alle hævesænkefunktion. 

På Korskilde Bibliotek er der et lille tekøkken med kaffemaskine samt elkedel. Vi opfordrer til, at man rydder op og vasker op efter sig selv, og hjælper med at holde køkkenet ved lige. 

førstesalen findes sofaer samt stole og borde til studiepladser, men der er ikke elevator til førstesalen. Trappen har 20 trin i alt, med en lille repos halvvejs; trinene er meget dybe, ca. 35 cm, og der er gelænder. 

Derudover er der flere siddepladser og borde rundt omkring i biblioteket i stueplan. 

Avisområdet findes lige ved indgangen og rummer også tidsskrifterne. 

Bemærk: særlig for Korskilde: Borgerservice er kun tilstede hver anden mandag 10-13. 

Arrangement og Scener

Icon Description

Hvis du er til arrangement, og du har brug for at trække dig, er du altid velkommen til det.

Multirummet har plads til 30 personer (der er både borde og stole). Det er udstyret med projektor, lydanlæg og smartboard. Der er mulighed for at tilslutte pc og mac (kræver VGA-adapter). Der er mulighed for afskærmning med foldevæg, som findes i lokalet. 

Lokalet kan bookes via dette link: Book Multirummet på Korskilde Bibliotek.