Planlæg dit besøg på Fensmark Bibliotek

Vi glæder os til at få besøg af dig. Her har vi samlet en række praktiske informationer, som kan være relevante for dig før og under dit besøg.

Ankomst

Icon Description

Adressen er Kildegårdsvej 56, 4684 Holmegaard.

På parkeringspladsen er der ubegrænset parkering og en ladestander til elbiler. Der er ingen handicappladser. 

Ankommer du med offentlig transport, anbefaler vi dig at benytte rejseplanen.dk

Adgang og elevatorer

Icon Description

Fensmark Bibliotek ligger i stueplan, og indgangen op til biblioteket skråner lidt. Der er adgang via automatiske skydedøre. I den selvbetjente åbningstid kan du kun komme ind, hvis du er oprettet som låner. Scanneren til den selvbetjente indgang sidder til venstre for indgangspartiet, i ca. 115 cm højde. 

Indenfor er der niveaufri adgang til hele bibliotekets samling og Borgerservice. 

Toilettet

Icon Description

Vi har kønsneutrale toiletter og et handicapvenligt toilet, hvor der også forefindes et puslebord. 

Hjælpemidler

Icon Description

Vi er bevidste om, at ikke alle handicap kan ses, og vi er en del af Solsikkeprogrammet. Solsikkesnore udleveres gratis og uden spørgsmål i betjent åbningstid. Læs mere om solsikkeprogrammet her: Få en Solsikkesnor på biblioteket.

Førerhunde og servicehunde, der ledsager deres ejer, er velkomne på biblioteket. Derudover er det ikke tilladt at medbringe dyr på biblioteket. 

Biblioteksrummet

Icon Description

Hovedveje i biblioteket er minimum 130 cm og gulvene har fast belægning. I indgangspartiet er der nogle måtter. 

Der er knagerækker ved toiletterne. 

Vi har 4 PC’er til frit brug. Bordene har ikke hævesænkefunktion. 

Udlånsautomater og betjeningsborde har alle hævesænkefunktion. 

Biblioteket rummer mange forskellige siddepladser; blandt andet en sofa og 2 borde med plads til henholdsvis 6 og 8 personer. 

Avisområdet findes i et separat lille lokale, der åbner ud til betjeningsområdet. Her er der også et bord til 4 personer samt en lænestol

Arrangementer og Scener

Icon Description

Hvis du er til arrangement, og du har brug for at trække dig, er du altid velkommen til det.

Biblioteket har en mødesal med plads til 24 personer ved café-opstilling og 30 personer ved foredragsopstilling. 

Biblioteket holder også nogle gange arrangementer i biblioteksrummet, fx fastelavn. 

Lokalet kan bookes via dette link: Book Mødesalen på Fensmark Bibliotek