Aktuelt

Børnevalg 2026

Glæd dig til Børnevalget 2026. Du kan stemme på alle fem biblioteker i kommunen fra den 10. marts til og med den 24. marts.

Af Redaktionen

www.børnevalg.dk vil årets kandidater blive præsenteret fra den 10. marts, og samtidig vil vi åbne børnebibliotekerne for, at børnene kan møde op og afgive deres stemme på deres favoritfigur på en stemmeseddel. 

Der er forskellige ting som vil forgå på bibliotekerne, herunder:

• Udstillinger med kandidaterne og materialer 

• Lav din egen valgplakat 

• Quiz for de store og de små 

Om børnevalget

Børnevalg 2026 er igen arrangeret af Ballerup Bibliotekerne og Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med landets øvrige biblioteker. 

Børnevalget læner sig op ad de samme præmisser for valget som for de voksne, og børnene får en stemmeseddel med de børnelitterære kandidater, som er præsenteret ved flotte valgplakater og slogans. Som ved andre valg skal vores små mennesker efter grundig overvejelse ind i stemmeboksen og afgive deres stemme. Valget bliver afgjort ved flertalsvalg akkurat som ved andre valg.