Lydavisen

Savner du den daglige avis?

Vi læser avisen op for dig, hvis du har svært ved at læse den trykte avis. Lydavisen er tilgængelig både på cd, hvis du tegner et gratis abonnement, og online for alle på adressen birkumlydavis.dk

Hvem kan abonnere på Lydavisen?

Lydavisen er for blinde, svagtseende og andre, som på grund af et handicap ikke er i stand til at læse trykte aviser.

Hvordan bliver jeg tilmeldt?

Du ringer eller sender en mail til Næstved Bibliotek og Borgerservice.
Telefon 5588 5588, mandag-onsdag kl. 9-15, torsdag kl. 9-17 eller fredag kl. 9-13.
Mail bibliotekerne@naestved.dk

Hvad koster det?

Det er gratis at abonnere på Lydavisen.

Hvordan ser Lydavisen ud?

Lydavisen er indtalt på en cd, der kan afspilles på en Daisy-afspiller, cd- eller dvd-afspiller beregnet til mp3. Den digitale avis (cd) udkommer en gang om ugen og sendes til dig med posten. Du skal ikke returnere cd’en.

Digital udgave for alle

Lydavisen er også online tilgængelig for alle – helt uden abonnement. Den udkommer hver onsdag og kan høres direkte på adressen birkumlydavis.dk. Vælg Næstved Lydavis. Nyeste udgave ligger øverst, og de tidligere udgaver er også tilgængelige. Du kan springe i kapitler og afsnit ligesom i cd-udgaven.

Hvad indeholder Lydavisen?

Lydavisen indeholder lokalt stof fra og om Næstved Kommune. Stoffet er hentet fra regionale og lokale ugeaviser og omfatter: arrangementer, artikler/oplysninger af særlig interesse for synshandicappede, flytning af busstoppesteder, gudstjenester, lægeferier, læserbreve, navnestof, vagtordninger, vejopgravninger m.m.