'Lykke-Per' - en nutidig roman i flot sprog
Jeg er bestemt ikke den første til at lovprise Henrik Pontoppidans moppedreng af en roman, 'Lykke-Per', der foregår i slutningen af 1800-tallet og også er skrevet der. Ikke desto mindre vil jeg gøre det nu.
Jeg har læst den i min sommerferie, og den umiddelbare anledning var den at Henrik Pontoppidan er en af de store forfattere, som DR-serien 'Øgendahl og de store forfattere' tager under behandling, og at bibliotekerne er samarbejdspartner omkring serien, men jeg har i mange år taget tilløb til at læse den. En anden anledning til det, var for nogle få år siden, da jeg læste Michael Falchs forfatterskab. Han er helt forgabt i 'Lykke-Per' - den er måske den største inspirationskilde i hans liv.
En tredje anledning til at blive mindet om romanen var naturligvis den godt anmeldte filmatisering af Bille August, der havde premiere sidste år. Jeg valgte helt bevidst ikke at se filmen, da jeg ville læse romanen før jeg evt. ser den en gang. Nu tror jeg dog måske bare jeg springer det over, da det kun kan blive en lidt fad fornemmelse efter at have læst bogen.
Men altså, nu fik jeg endelig læst den! Og synes jeg så den kan leve op til al 'hypen", hvis man kan bruge det ord til at beskrive en roman, som er over 100 år gammel. Svaret er et rungende: Ja!
Jeg tror ikke at jeg siden jeg slugte Dostojevskijs romaner i mine sene teenageår, har været så forført og opfyldt af personkarakteristikker, som jeg var, da jeg læste 'Lykke-Per'. Og spændt! Selvom jeg jo på en måde godt kunne huske at have hørt om afslutningen af Lykke-Pers liv, som jeg blandt andet havde hørt om i en podcast med Michael Falch, var jeg stadig spændt til det sidste.
Jeg har nu tænkt mig at læse flere af de klassikere fra særligt den periode i historien, som jeg ikke har fået læst, fx Herman Bang, for jeg tror at den tids forfattere havde en større evne til at beskrive menneskelivet end nutidens forfattere. Det skyldes måske at livet som sådan ikke har ændret sig særligt siden, men uskylden og fordybelsesevnen dengang var større end den er nu.
Så giv Lykke-Per en chance, selvom den er på over 800 sider. Hvert ord og sætning er en nydelse, og det hele hænger sammen som et helt gennemlivet liv.