Værk af OffentLif
Værk af OffentLif
Værk af OffentLif
Værk af OffentLif

Om dette arrangement

Tid
(I åbningstiden)
Pris
Gratis
Bibliotek
For hvem?

OffentLifs offentlige ord - skrevet med nål og tråd

Udstilling af nye værker af OffentLif, som broderer tankevækkende og provokerende ord og vendinger på gammeldags facon, med nål og tråd.

    
OffentLif fortæller om udstillingen:

Jeg er OffentLif og broderer ord, som jeg støder på i det offentlige rum. Ord, som gerne må dvæles lidt ved, ord, der forundrer og af og til forarger og ord, der bliver misbrugt så værdien af dem bliver udpint. Mit ønske er netop at du som beskuer, kan få tid og lyst til at stoppe op og tænke lidt over ord og deres betydning. Det er sjovt, at lege med ord og sætte dem ind i en anden sammenhæng end man er vant til at støde på dem."

"Broderiet i sig selv, er jo en lidt underlig kunstform. Vi har længe været vant til, at det har været yndige sofapuder, skønne lysduge eller bedårende servietter til brødkurven. Disse fine stykker håndværk er der rigtig mange af i den lokale genbrugsbutik. Jeg nytænker disse broderier og lægger nyt liv i dem med mine broderier. Jeg er begejstret for kombinationen af det søde, yndige broderi og de sarkastiske ord og holdninger. Selve processen, at brodere, er jo også gevaldig langsommelig - det gør, at jeg ikke kan andet end at dvæle ved ordene."

Jeg ser frem til, at mine broderede ord kommer til Næstved og bliver en del af  oplevelsen ved Næver Ending Stories på biblioteket.

Se udstillingen hele august måned

Du kan følge OffentLifs broderiunivers ved at følge OffentLif på Instagram og Facebook. OffentLif er også en del af udstillingen, Edderbroderemig på Greve Musem, som varer frem til 12. Januar 2020. Her kan man se broderier med afsæt i det lokale jobcenter, som Lif Rosenkvist før arbejdede på."

Næstved nye litteraturfestival, Næver Ending Stories, løber af stabelen første gang d. 10. august klokken 11-17, hvor du også kan opleve "OffentLifs offentlige ord - skrevet med nål og tråd".
Udstillingen vil dog også kunne ses i Næstved  Biblioteks åbningstid august måned ud - til og med d. 31. august.