Nye e-materialer
Nye e-materialer

Nye e-materialer

Af Anonym (ikke efterprøvet)
15.01.19
Der er nyt omkring bibliotekets e-materialer. Bl.a. har du nu adgang til to nye spændende tjenester via bibliotekets hjemmeside.

Næstved Bibliotek og Borgerservice har tegnet abonnement på to nye onlinetjenester med et rigtigt godt indhold.

Den ene er "Britannica Library", som er onlineudgaven af Encyclopedia Britannica specielt målrettet til folkebibliotekerne. Britannica Library indeholder grundige artikler om stort set alt præsenteret på forskellige niveauer. Artiklerne er suppleret med masser af billeder, lydfiler, videoklip m.m. Få adgang til Britannica Library her. 

Den anden nye tjeneste er "Ebook Central Public Library", som er en stor samling af engelsksprogede e-lærebøger fra førende engelske og amerikanske forlag. Basen indeholder over 35.000 e-bøger i fuldtekst inden for stort set alle fagområder. Få adgang til Ebook Central Public Library her. 

Derudover har tjenesten "RB Digital Magazines" fået mere dansk indhold. Bl.a. kan du nu læse de danske blade Spis Bedre, IN, Vi Unge, Alt om Haven, Alt om Videnskab, Alt om data og Datatid. Få adgang til RB Digital Magazines her. 

Vi har også opsagt nogle tjenester, som desværre ikke blev brugt særligt meget. Det drejer sig om tjenesterne "Ancestry Library Edition", "Bisnode" og "Mango Languages".