Borgerservice for internationale borgere

Aftale giver internationale arbejdstagere og udenlandske studerende i Næstved Kommune én samlet indgang til papirarbejde, jobsøgning og netværksskabelse.
En partnerskabsaftale med International house, giver internationale arbejdstagere, medfølgende familier og udenlandske studerende i Næstved Kommune én samlet indgang til hjælp til papirarbejde, jobsøgning og netværksskabelse. 
 
Her er en god start på tilværelsen i et nyt land afgørende for tiltrækning og sidenhen fastholdelse af den internationale arbejdskraft. Med partnerskabsaftalen, hvor byens internationale borgere får mulighed for at få ordnet alt nødvendigt papirarbejde på et sted - i International Citizen Service i København - bliver der skabt grobund for dette.
 
International Citizen Service er placeret i International House i København, der under samme tag tilbyder en lang række offentlige og private services til virksomheder og internationale tilflyttere. Blandt tilbuddene i International House er der hjælp til jobsøgning for ægtefæller og studerende, faglige og sociale arrangementer samt netværksmøder mv. Virksomheder vil desuden kunne modtage assistance til at rekruttere, ansætte og modtage internationale medarbejdere.
 

Fælles borgerservice for internationale borgere

Aftalen, som er skabt som et samarbejde mellem Københavns Kommune og 25 kommuner i Region Hovedstaden og Region Sjælland, betyder, at internationale borgere i de 25 kommuner får adgang til International Citizen Service i København. Her er alle relevante myndigheder samlet og det er derfor muligt i en enkelt arbejdsgang at udstede CPR nummer, sundhedskort, arbejds- og opholdstilladelse samt skattekort m.m.
 
Danske statsborgere, som indrejser i Danmark, skal stadig henvende sig i den kommune, hvor de vil bosætte sig.
 

Om at indrejse Næstved kommunes borgere. 

Borgeren skal søge via dette link: registration-services
Borger kan ikke møde op uden aftale og uden at have lavet en onlineansøgning først. Cirka en uge efter onlineansøgning bliver borgeren indkaldt til møde hos International House.

Ved mødet får borgeren med det samme: CPR nummer, bopælsattest, læge og NemID/MitID.

 
For yderligere information kontakt: 5588 5588
 
Læs mere om partnerskabsaftalen samt åbningstider og services i International House og International Service på: www.ihcph.dk