’En bog for dig, der…’ - få kulturformidlernes anbefalinger til gode læseoplevelser
- Tid
- 16:00 - 16:45
- Sted
-
Næstved Bibliotek
Kvægtorvet 4
4700 Næstved - Lille Scene
Bibliotek
Næstved BibliotekDu har lyst til at læse en god bog, … men hvad skal du læse?
Frygt ej! Hjælpen er nær, når tre af bibliotekets læseheste i et overskueligt format på 45 minutter skiftes til at anbefale bøger, de selv har haft gode læseoplevelser med.
Der vil være en masse spændende titler i spil, uanset om du er rutineret læse-entusiast eller du ikke læser så tit, men gerne vil i gang med at dykke ned i nogle gode bøger.
Arrangementet hedder ’En bog for dig, der…’, fordi Asla, Erik og Martin har forberedt en række kategorier, der starter med vendingen ’En bog for dig, der…’ og så ellers præsenterer nogle spændende titler inden for det valgte tema.
Måske skal vi høre om ’En bog for dig, der elsker japansk litteratur’, ’En bog for dig, der er til korte, men gode bøger’ eller noget helt tredje? Det må tiden vise, for kategorierne er helt op til Asla, Erik og Martin.
De lover, at de tilsammen kommer vidt omkring, og at der vil blive præsenteret bøger for læsere med forskellig læsesmag.
Og så er det jo både hyggeligt og inspirerende at høre andre fortælle passioneret om deres virkelig gode læseoplevelser.
Så tag en god ven eller kollega under armen og læg vejen forbi Lille Scene pågældende tirsdag eftermiddag. Vi har eftermiddagskaffe på kanden og en stak anbefalelsesværdige bøger med, som er klar til hjemlån, hvis du bliver inspireret af anbefalingerne.
Arrangementet kræver ingen tilmelding. Mød blot op.