Hvilke forandringer skal der til for at kloden forbliver beboelig?
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Standard: Gratis
- Sted
-
Næstved Bibliotek
Kvægtorvet 4,
4700 Næstved - Salen
Hvordan sikrer vi at vores klode forbliver beboelig, også for fremtidige generationer og millioner af levende væsner?
Det kræver en grøn transformation af menneskets samfund, dets verdenssyn og dets værdier, til et samfund, hvor der bliver meget mindre plads til mennesket og meget mere plads til vild natur. - Eller som Jens-André Herbener udtrykker det: Det er et paradigmeskifte fra et antropocæn til et økocæn samfund.
Nedenstående er uddrag plukket i Jens-André Herbeners bog ”Modvækst” (udkommet 2024):
Vi skal designe en ny samfundsmodel, hvor vi mennesker fylder markant mindre, og hvor vild natur fylder markant mere. Det er hovedbetingelsen for at løse biodiversitetskrisen og et væsentligt bidrag til at bremse klimakrisen. Samtidig skal vi reducere den store økonomiske ulighed, der præger kloden i dag.
Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding.
Der vil være kage og kaffe, suppleret af Grøn Omstilling.
Pop-up læsegruppe
Hvis du er interesseret i at snakke mere om Jens-André Herbeners bog inden foredraget, kan du også komme med til en pop-up læsegruppe hvor vi, med interesse for samtiden, fremtiden og verden, mødes og over en kop kaffe diskuterer bogen: «Modvækst Nødvendigheden af et paradigmeskifte«.
Det bliver torsdag den 7. maj kl. 9:00 - 12:00 på Næstved Bibliotek. Er du interesseret i at være med så kontakt Niels Toft på telefon 2680 5543 - evt. per SMS eller telefonbesked - eller per e-mail: nt@nielstoft.dk for nærmere oplysninger om fremskaffelse af bogen.