Borgerting - internationale erfaringer – foredrag og diskussion med Ondrej Gavura (engelsk)

- Date
- Tid
- 15:15 - 16:00
- Sted
- Lille Scene
- Bibliotek
- Næstved Bibliotek
- I samarbejde med
- Levende Demokrati Næstved
- Adresse
-
Kvægtorvet 4-6
4700 Næstved
Danmark
”Borgerting” dvs. det at vælge demokratiske råd ved lodtrækning, har dels en lang historie, der rækker tilbage til de gamle grækere, og er dels en form for demokrati, som der er flere hundrede eksperimenter med rundt om i Europa, i andre lande og endda globalt i nye og spændende varianter.
Ondrej Gavura kommer fra Østrig og er aktiv i foreningen G!LT, der fremmer Åbent Demokrati, Direkte Demokrati, og borgerdeltagele globalt. Han vil fortælle om logikken bag denne form for demokrati, dens historie og de erfaringer, der er med denne type demokrati i dets mange moderne former rundt om i verden.
Desuden vil han gerne diskutere om ”sortition” – som valg ved lodtrækning også kaldes – kan bruges til at løse mange af de svagheder, som de nuværende demokratiformer lidet under. Han vil også meget gerne diskutere alle de indvendinger, som mange mennesker har overfor at bruge lodtrækningsvalgte forsamling fremfor forsamlinger valgt ved afstemning, som vi er vant til.
Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding.
Arrangementet er en del af Næstved Demokratidag
Dette arrangement er arrangeret af Levende Demokrati Næstved – en lokal, partipolitisk uafhængig forening i forbindelse med Næstved Demokratidag.
Næstved Demokratidag er sat i verden for at styrke dialogen og den demokratiske bevidsthed. På dagen stiller vi skarpt på demokratiet som både kultur og politisk system - fra lokalt over kommunalt og nationalt til globalt. Så mød op og få noget at tænke over. Der er både noget for børn og voksne.
Demokratidagen afholdes i samarbejde med Levende Demokrati Næstved og Grønnegades Kaserne Kulturcenter.
Du kan se det fulde program her: