Snapshot fra dokumentarfilmen
Film

Filmvisning "Wind Wind: Huavefolket og vindmølleparker i Mexico"

Tid
19:30 - 20:45
Sted
Biografen, Bio Næstved
Kattebjerg 5,
4700 Næstved
Kom til en spændende dokumentarfilmfremvisning i biografen.

BioNæstved viser i samarbejde med Næstved Bibliotek dokumentarfilmen "Wind Wind" om vindmølleparker og oprindelige folk i Mexico. Efter filmen er der foredrag ved instruktøren om klimaforandringerne i Latinamerika og debat om vindmølleparker herunder Vestas og hensynet til lokale befolkninger.

På Stillehavskysten i det sydvestlige Mexico komme huave-folket, et lille oprindeligt folk, i klemme, da deres forblæste område udses til at anlægge Latinamerikas største vindmølleparker med 132 gigantiske møller. For vil de i fremtiden overhovedet få lov til at fiske ud for sandbankerne, hvor deres forfædre har opholdt sig gennem århundreder?

Ifølge mexicansk lov har landets oprindelige befolkning ret til at blive hørt, når der skal træffes beslutninger, som vedrører dem. Men må oprindelige folks rettigheder vige i lyset af behovet for at imødegå klimakrisen og tilfredsstille efterspørgslen efter ren energi?

I en verden med mangel på energi er fundamentale spørgsmål på bordet: Hvordan skal vi producere energi, hvorfor og på hvilke vilkår? Kan vi sætte oprindelige folks rettigheder ud af kraft med henvisning til den presserende klimadagsorden?

Om instruktør Niels Boel:

Niels Boel er journalist, politolog, tidligere korrespondent for Weekendavisen i Latinamerika og ekstern lektor ved Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Han har boet mange år i Latinamerika og skrevet meget om den grønne omstilling. 

Tilmelding til arrangementet forgår via biografens hjemmeside

Billetten koster 20 kr. og er inklusiv en kop kaffe. 

Se filmens trailer:

https://vimeo.com/1104416202?fl=pl&fe=sh