»Demokratiske nyskabelser« med Benny Nissen og Jakob Jespersen

Jakob Jespersen og Benny Nissen. Fotokreditering: Privatfoto
Jakob Jespersen og Benny Nissen. Fotokreditering: Privatfoto
Findes der mon andre og bedre former for demokrati? Arrangementet er en del af Næstved Demokratidag.
Date
Tid
12:45 - 13:45
Sted
Lille Scene
Bibliotek
Næstved Bibliotek
I samarbejde med
Levende Demokrati Næstved
Adresse

Kvægtorvet 4-6
4700 Næstved
Danmark

Vi kender alle demokratiet med afstemning hvert fjerde år til kommunal-, regions- og folketingsvalg. Men findes der mon andre og bedre former for demokrati?  

Benny Nissen fra ”Sortition Foundation”s danske afdeling og Jakob Jespersen, forfatter til bogen ”Livsdemokratiet – en stemme til fremtiden, verden og livet på Jorden”, giver hver deres bud på, hvordan vi kan forny og forbedre vores demokrati i en verden, som er meget anderledes end dengang i 1848, hvor Grundloven blev skrevet.  

Benny beskriver et forslag til et nyt nationalt andetkammer valgt ved balanceret lodtrækning. Lodtrækningen kan overkomme nogle af de svagheder, som det nuværende system har i form af spin, magtkampe, populisme, politikerlede, penge og politik osv., og kan derfor være bedre til at løse de nationale problemer, vi står overfor. 

Jakob beskriver et forslag til et demokrati, som giver stemme og politisk magt til dem, som beslutningerne også berører: fremtidige generationer, verdens fattige og livet på Jorden. Hvordan kan sådan et demokrati hjælpe os med at løse nogle af de globale problemer, som det nuværende system ikke magter?

Der vil også være mulighed for en kort introduktion til et forslag til ”Danmarks Riges Grønne Grundlov”. 

Benny og Jakob starter med korte introduktioner, hvorefter vi deler os i to grupper, som går mere i detaljen, og hvor der er plads til diskussion. 

Arrangementet er gratis og uden tilmelding.

Arrangementet er en del af Næstved Demokratidag

Dette arrangement er arrangeret af Levende Demokrati Næstved – en lokal, partipolitisk uafhængig forening i forbindelse med Næstved Demokratidag. 

Næstved Demokratidag er sat i verden for at styrke dialogen og den demokratiske bevidsthed. På dagen stiller vi skarpt på demokratiet som både kultur og politisk system - fra lokalt over kommunalt og nationalt til globalt. Så mød op og få noget at tænke over. Der er både noget for børn og voksne. 

Demokratidagen afholdes i samarbejde med Levende Demokrati Næstved og Grønnegades Kaserne Kulturcenter.

Du kan se det fulde program her:

Livsdemokratiet af Jakob Jespersen
Sortition Foundation