En gruppe mennesker på gåtur. Fotokreditering: Ben Lambert for UnSplash.
En gruppe mennesker på gåtur. Fotokreditering: Ben Lambert for UnSplash.
Walks

Litterær gåtur i skoven

Tid
15:30 - 17:00
Pris
Standard: Gratis
Sted
Herlufsholmskoven
4700
Oplev en unik kombination af byvandring og litteratur, når Næstved Bibliotek inviterer til en litterær gåtur i skoven.

Onsdag den 28. oktober inviterer kulturformidler Lea Anna Petersen endnu en gang til en litterær gåtur. Denne gang skal vi en tur i skoven.

Vi lover, at det bliver hyggeligt, og måske også en anelse uhyggeligt i anledningen af, at turen foregår få dage inden allehelgensaften. Så snør de gode sko og tag med på denne litterære gåtur.

Hvad er en litterær gåtur?

En litterær gåtur er en særlig oplevelse, hvor udvalgt litteratur tages med ud i byen og naturen. På en litterær gåtur kan man se sit nærområde med nye litterære øjne og høre oplæsninger under trækroner og lygtepæle.

Praktisk info

  • Vi mødes på parkeringspladsen lige i udkanten af Herlufsholmskoven i Rådmandshaven. Længere nede på siden finder du et kort med den præcise lokation.
  • Dato og tidspunkt: onsdag den 28. oktober kl. 15:30-17:00.
  • Find vej: Man kan parkere på parkeringspladsen ved Herlufsholmskoven eller kommer dertil med flere forskellige buslinjer. Nærmeste stoppested er stoppestedet Rådmandshave. Man kan selvfølgelig også komme dertil på cykel eller gåben.
  • Gåturen er ca. 3 km lang og slutter samme sted, som den starter. Ruten følger større og mindre skovstier. 
  • Turen foregår i et roligt tempo med flere stop undervejs, hvor der vil være oplæsninger.
  • Det er gratis at deltage.
  • Målgruppe: voksne og unge

Bemærk: Vi forbeholder os retten til at kunne aflyse i tilfælde af for dårligt vejr. Alle der har booket billet vil få besked på mail dagen inden, hvis vi bliver nødt til at aflyse gåturen.

Tilgængelighed på ruten

Icon Description
  • Ruten følger større og mindre skovstier.
  • Længde: Ruten er ca. 3 kilometer lang.
  • Sværhedsgrad: Let til middel.
  • Turen er ikke egnet for kørestolsbrugere.
Mødestedet er markeret med en rød cirkel på kortet.