Næstved Demokratidag 2026
- Tid
- 09:00 - 16:00
- Pris
-
Pladsreservation uden frokost: GratisPladsreservation med frokost: 15 DKK
- Sted
- Grønnegades Kaserne Kulturcenter
I samarbejde med
Levende Demokrati Næstved Grønnegade Kaserne Kulturcenter Nordea-fondenNæstved Demokratidag er en festival vil skabe større interesse for vores fælles demokrati
Festivalen er gratis og finder sted i Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Du kan sikre dig en plads allerede nu ved at bestille en billet.
Dem der har lyst kan forudbestille en let frokost. For at undgå madspild har vi valgt at tage et symbolsk beløb på 15 kr. for bestilling af mad. I løbet af dagen vil der være mulighed for at købe drikkevarer i caféen.
Program
9:00 | Morgenmad og live-musik
Dørene åbner kl. 9.00 med en morgenbolle og mulighed for at købe en kop kaffe i Ny Ridehus café.
Den helt rigtige stemning bliver sat med musik fra Uranias PHD band.
10:00 | 'Lad os genopfinde demokratiet' med Uffe Elbæk
I dette oplæg inviteres vi til at drømme stort og tro på, at det er muligt at skabe reel forandring. Foredragsholder, partistifter og grundlægger af kaospilotuddannelsen Uffe Elbæk interviewes af Jakob Jespersen fra Levende Demokrati Næstved. Undervejs vil der være god mulighed for at stille spørgsmål.
11:30 | Demokrati på menuen
Til Demokrati på menuen mødes deltagerne til en hyggelig sammenkomst over en frokost, mens de vender og drejer store og små spørgsmål om vores fælles demokrati. Samtalen kan både løbe frit, ud fra de emner, som optager deltagerne, men skulle der være brug for det, har vi også samlet en ordentlig dialogbunke med spørgsmål, der giver stof til eftertanke.
12:15 | 'Løsninger på hverdagens udfordringer' med elever fra Holmegaardsskolen
Hvilke ideer har skoleelever til at øge sundhed og trivsel, og kan de forklares med LEGO® klodser? Det får vi svar på, når elever fra Holmegaardsskolen præsenterer deres arbejde med LEGO® Build the Change. Eleverne fortæller om deres forslag og håb for fremtiden og overdrager deres byggeprojekt til en repræsentant fra byrådet.
12:45 | 'Alt der virkelig tæller – tæller ikke' med Emma Holden
Debattør og forfatter til bestselleren "Underskud" Emma Holten sætter fokus på sammenhængen mellem værdi, omsorg og samfundsøkonomi. Hvis vi ikke er i stand til at værdsætte det, der virkelig betyder noget – hvordan kan vi så bygge en bedre fremtid?
14:30 | 'Demokratisk fornyelse på lokalt plan' med Anne Tortzen
Leder af Center for Borgerdialog Anne Tortzen giver bud på, hvordan borgerne i Næstved kan få mere indflydelse – også mellem valgene. Det sker i en samtale med lokalpolitikere og repræsentanter fra Lokalrådene.
Vi varmer op til Næstved Demokratidag
16. september 19:00 - 21:00 | 'Følelsen af demokrati' med Andreas Lloyd
En historie om at overvinde følelsen af magtesløshed, finde sin stemme og prøve at gøre en forskel. Andreas beretter om sine erfaringer, kommer med spørgsmål og udsætter os for små øvelser.
17. september 19:00 - 21:00 | 'Et grønt demokrati i Danmark?' med Jens-André P Herbener og Jakob Jespersen
Hverken naturen eller fremtidige generationer har noget at skulle have sagt i demokratiet. Og det kan ses på beslutningerne. Men hvordan giver vi dem en stemme i beslutningsprocesserne? Det kommer Jens-André og Jakob med hver deres bud på.
Næstved Demokratidag er et samarbejde mellem den lokale, partiuafhængige forening Levende Demokrati Næstved, Næstved Bibliotek og Grønnegades Kaserne Kulturcenter.
Næstved Demokratidag er støttet af Nordea-fonden.