Forfattertalk med Deniz Kiy
- Tid
- 19:00 - 20:30
- Pris
-
Standard: Gratis
- Sted
-
Næstved Bibliotek
Kvægtorvet 4,
4700 Næstved
Bibliotek
Næstved BibliotekDeniz Kiys kollektivroman Blokkene udkom sidste år og er en spændende skildring af de verdener, der findes imellem os.
Romanens miljø udgøres af de boligblokke, der ofte omtales negativt i den offentlige debat og fremstår klar til nedrivning. Men de huser mange forskellige skæbner, drømme og håb - og for beboerne er blokkene deres hjem og deres sidste sikre bastion, som de vil kæmpe for at bevare.
I romanen møder læseren magisk socialrealisme om magt og modstand, hjemløs sorg og grænseløs kærlighed i en fortælling, hvor Deniz Kiy giver stemme til de meget forskellige mennesker, der bebor blokkene.
Pressen har været begejstret for romanen. Information skrev bl.a.:
“Når det er bedst, er Kiys billedsprog overrumplende præcist (…) romanen er gennemgående bare lykkedes virkelig godt med at fremmane de mennesker, forbindelser og fællesskaber den såkaldte ghettolovgivning rammer. Den her roman fungerer åbenlyst som et litterært monument over dem.”
På aftenen folder Kiy sine tanker ud om romanen og læser også et par uddrag højt, som der sættes ord på.
Om Deniz Kiy
Kiy dimitterede fra Forfatterskolen i 2019 og debuterede i 2021 med digtsamlingen Blå øje (Türkü). I 2025 romandebuterede han med Blokkene, der var blandt de nominerede til DR Romanprisen 2026.