Forfattersamtale med Naja Marie Aidt om romanen ”Øvelser i mørke”

Standard: 50 DKK
Naja Marie Aidt. Fotokreditering: Sara Galbiati, Gyldendal Medie.
Naja Marie Aidt. Fotokreditering: Sara Galbiati, Gyldendal Medie.
Naja Marie Aidt vandt i juni 2025 DR’s Romanpris for romanen ”Øvelser i mørke”. En bog der handler om traumer, sorg og vold, men også om værdien af livslange venskaber og familierelationer og om at komme videre efter en hård periode. Naja Marie Aidt vil fortælle om bogen i samtale med en af bibliotekets kulturformidlere.
Date
Tid
18:30 - 21:00
Sted
Store Scene
Adresse
Kvægtorvet 6
4700 Næstved
Standard: 50 DKK
Bibliotek
Næstved Bibliotek

Deltagerne i DR-romanklubben på Næstved Bibliotek var i øvrigt enige med Landets øvrige læsere: Aidt var en sikker vinder ved den lokale afstemning.

Naja Marie Aidt er ikke uvant med at vinde priser F.eks. modtog hun i 2008 Nordisk Råds Litteraturpris for novellesamlingen Bavian, men har derudover en stribe andre priser i bagagen.

Naja Marie Aidt har skrevet i mange forskellige genrer: Digte, noveller m.m., samt sorgbogen ”Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Carls bog” om hendes søns død.

Vi er også så heldige at kunne byde på en helt ny forfatter, som vil varme op for Naja Marie Aidt. Mathilda Printzlau er uddannet fra Talentskolens Forfatterlinje i 2025 og hendes værk omhanlder nogle af de samme temaer, fx ptsd og hukkommelsestab, som man finder i Aidts “Øvelser i mørke”. 

Tidsplanen for aftenen

  • Kl. 18:15 Dørene åbner
  • Kl. 18:30 Mathilda Printzlau læser op
  • Kl. 18:45 Pause
  • Kl. 19:00 Naja Marie Aidt i samtale med kulturformidler Jens Kryger Nielsen. 

Vær opmærksom på, at dørene vil være lukkede under Mathilda Printzlaus oplæsning, for ikke at forstyrre.

Tilgængelighed

Icon Description

Foredraget finder som udgangspunkt sted på Store Scene på Næstved Bibliotek og Borgerservice. Store Scene ligger på første sal, og der er adgang via trappe eller elevator fra indgangsområdet i stueetagen eller over Kulturbroen fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter. 

  • Mulighed for at trække sig: Ja
  • Siddepladser: Stole uden armlæn på rækker
  • Handicapvenligt toilet: Ja

Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotekerne@naestved.dk