Bog, Bøf og Bif – Small Things like These

Cillian Murphy i filmen Small Things Like These. Fotokreditering: Angel Films
Cillian Murphy i filmen Small Things Like These. Fotokreditering: Angel Films
Velkommen til endnu en spændende, kulturel aften i Glumsø. Vi starter med spisning i Café Rejseladen for derefter at høre om romanen ’Den slags små ting’ af Claire Keegan, hvorefter vi ser filmatiseringen af denne i Glumsø Biograf og Kulturhus.
Date
Tid
17:45 - 22:00
Bibliotek
Glumsø Bibliotek
I samarbejde med
  • Café Rejseladen
  • Glumsø Biograf og Kulturhus
Adresse

Storegade 2
4171 Glumsø
Danmark

Efterårets anden og sidste Bog, Bøf og Bif-aften bliver med visning af spillefilmen “Small Things like These” fra 2024.

I filmen kan du opleve Cillian Murphy (Oscar®-vinder, “Oppenheimer”) i en rørende og vedkommende fortælling om menneskelighed og mod.

Filmen foregår i 1980ernes Irland og er baseret på romanen med samme titel af den irske forfatter Claire Keegan (dansk titel: ’den slags små ting.’) Vi følger den hengivne far Bill Furlong, der arbejder som kulhandler for at forsøge sin familie. Han opdager foruroligende hemmeligheder, der holdes skjult af den lokale kirke. Kirken huser nemlig en række unge, ugifte piger, der alle er blevet gravide og derfor må skjules for omverden. 

Med ét hvirvles Bills egen fortid op, og som far til fem døtre befinder han sig nu i et tærende moralsk dilemma. Opdagelsen tvinger ham til at konfrontere den passive stilhed, som omgiver den lille irske by, der er under den katolske kirkes kontrol og til at tage et opgør med sin egen fortid.

Filmen er en gribende, tidløs og universel historie fra 1980’ernes Irland, der minder os om, at fortidens synder ikke er langt bag os.

Biblioteket bestiller bogforlægget “Den slags små ting” hjem, for de, der måtte have lyst til at læse den korte roman på 123 sider inden aftenen. Dette er dog ikke et krav og man er også meget velkommen, hvis ikke man har læst romanen. Den kan afhentes i betjent åbningstid på Glumsø Bibliotek fra mandag d. 3. november.

Aftenens program

Fra kl. 17.45-19.00 – Spisning i Café Rejseladen  

Menu: lammekølle med tzatziki og små kartofler

Ekstra: Dessert og drikkevarer udover vand kan tilkøbes.

Fra kl. 19.00 – Glumsø Bio  

Fra kl. 19.30-ca. 22.00 

Oplæg om Claire Keegan, romanen og filmatiseringen ved Glumsø Bibliotek. 

Vi ser derefter filmen og taler om den i et kvarters tid bagefter 

Er du vegetar eller lign., kan du skrive til Marianne fra Café Rejseladen på: Oskar.Rosell@mail.tele.dk 

Samlet pris for spisning og biograf: 180 kr. (ekskl. drikkevarer og dessert). I prisen er inkluderet en kop kaffe eller te i biografen. 

Obs: tilmelding er bindende efter fredag d. 3. oktober kl. 12.  

Tilgængelighed

Icon Description

Café Rejseladen:

Rejseladen har sliske fra parkeringspladsen bag ved (Ringstedvej).

Glumsø Biograf og Kulturhus:

Der er mulighed for at komme ind i biografen med kørestol, og der er også handikaptoilet. 

Gåturen fra Rejseladen til biografen tager ca. 3 minutter, og der er fortov hele vejen. 

Filmplakat Small Things like These. Fotokreditering: Angel Films
Filmplakat Small Things like These. Fotokreditering: Angel Films