Foto: Mathias Kristensen fra Undertoner.dk

Tool - dit nye yndlingsband?

Af
27.06.19

Efter en suværen koncert på netop overståede Copenhell venter jeg i spænding på ny udgivelse fra Tool

Kender du bandet Tool? Hvis ikke, så har du noget at glæde dig til, hvis du er villig til at investere lidt tid til at komme ind i deres musikalske univers.
Dette er naturligvis en helt igennem subjektiv betragtning, for jeg er altså svært glad for dette kompromisløse "prog-metal" band med en del år på bagen. Ikke mindst pga. deres koncert i sidste uge!

Deres første udgivelse ("Opiate") er helt tilbage fra 1992, og til og med deres seneste udgivelse ("10.000 days" fra 2006) er det kun blevet til 5 udgivelser i det hele.
Med Tool er der nemlig intet overladt til tilfældigheder. Numrene er overvejende lange, komplicerede og på et teknisk højt niveau. Det være en del af forklaringen på deres sparsomme bagkatalog.

Men nu er der angiveligt lagt op til en nyudgivelse senere på året. Præcis hvornår er der ingen, der ved - de har efterhånden udskudt lanceringen adskillige gange. Seneste gæt på en udgivelsesdato er den 30. august.

Skulle du have lyst til at give Tool et lyt, så opstår næste problem, for deres udgivelser ligger ikke på diveres streamingtjenester!
Men så er det jo godt, at der findes biblioteker, som har de fysiske cd'er til udlån!

Gå ind på Bibliotek.dk og bestil titlerne her