Sommervenner
Smuk billedbog af Anette Bjørg & Kamilla Wichmann
”Sommervenner” er intet mindre end et lille mirakel af en billedbog. Den er smuk – både i tekst og billeder – og fortæller en rørende historie om ensomhed og venskab.
Pigen Iris nyder den varme sommer og går ture til stranden. Der ser hun en ældre mand sidde på en bænk. Han ser trist ud. Da Iris har set ham et par gange, tager hun mod til sig og sætter sig på bænken og taler med manden. Han hedder Axel. Axel er gnaven fordi hans søn ikke besøger ham, han har mistet sine kræfter fordi vennerne svigter, og han er ked af det fordi hans kone er død. Iris får ondt af Axel og vil gerne hjælpe ham. Og pludselig ved hun lige præcis hvordan: hun vil adoptere Axel, for som hun siger ”Min fætter er også adopteret, og han er megasjov. Og glad”. Kimen er lagt til et venskab imellem de to, på tværs af generationer.
”Sommervenner” er skrevet i et ganske kort, men meget følsomt sprog. Tekst og billeder smelter sammen i bogen, og det giver den et fint og let udtryk, som nænsomt behandler den ensomhed Axel slås med, men også viser Iris’ barnlige optimisme og uskyld. Som her, hvor Iris synes, at Axel ligner et spørgsmålstegn, når han sidder der og falder sammen på bænken.
Da Iris har fået ideen om at adoptere Axel, illustrerer Kamilla Wichmann smukt med en sommerfugl og et hjerte. Det tunge hjerte og den lette, smukke sommerfugl.
Kamilla Wichmann er fuldt fortjent indstillet til Kulturministeriets illustratorpris for ”Sommervenner”. Hendes udtryksfulde akvareller giver historien en fantastisk smuk billedside. For mig at se, er hun inspireret af norske Stian Hole, som laver nogle af de smukkeste billedbøger jeg nogensinde har set. Holes billedbøger behandler også nogle af livets store og svære emner - altid set fra barnets perspektiv. Jeg har også linket til nogle af Stian Holes billedbøger herunder.
”Sommervenner” er en billedbog, som jeg varmt vil anbefale at man læser sammen med sine børn eller børnebørn. Her er masser at tale om – både i tekst og billeder. En lille perle, som gav mig tårer i øjnene og en klump i maven – på den gode måde, naturligvis. Stor litteratur i børnehøjde.