Sommeranbefaling: Historien om Asta
Jeg har heldigvis haft tid til at læse hele fem bøger i min sommerferie. Historien om Asta skrevet af Jón Kalman Stefánsson har jeg lige afsluttet, og den bragte den skønne sommerferiestemning fint med på biblioteket, hvor jeg kom tilbage i mandags. De andre fire vil jeg anbefale indenfor de næste par uger.
Og hvorfor sommerferiestemning spørger du måske? Det er fordi Jón Kalman Stefánsson i Historien om Asta væver en grundstemning af at livet er, trods skæbnetungt, altid værd at leve. Jón Kalman Stefánssons forfatterpersona gennemsyrer hans bøger med et tætvævet net af de tre primære ingredienser, der gør livet storslået: Humor, forelskelse og uendeligheden.
I Historien om Asta, der er Stefánssons nyeste udgivelse følger vi fra slutningen af 1900-tallet og til nu de tre hovedpersoner i primært Island: Sigvaldi, Sigvaldis første kærlighed: Helga og - selvfølgelig - deres datter Asta, men også Sigvaldis bror, Digteren, fylder en stor rolle.
Om disse knytter sig et persongalleri af varmt, humoristisk og tragisk tegnede personer og særheder, der fører til skæbnetunge begivenheder, som fx at Asta sendes til "opdragelse" som 16-årig til en meget øde gård i det nordlige Island, hvor hun kastes ind i den unge dreng Josefs liv. Særligt livet på den øde gård er meget sjovt og tragisk beskrevet, men også forfatter-jeg'et som faktisk også optræder giver anledning til en del morsomme beskrivelser af det moderne Island.
Jeg har svært ved at anbefale Historien om Asta nok: Den indeholder så megen ikke-lalleglad livsglæde og seen ind i det på mange måder tunge liv, at du som læser kommer ud på den anden side med et tyndt lag "Jón Kalman Stefánsson", som du kan betragte dit eget liv rigere igennem.
