Når hjertet er en elpisker

Af
17.01.20

YA roman af Mette Vedsø

Pi falder om midt i en engelsktime halvvejs igennem 1.G. Hun er utilpas og presset og føler ikke, at hun kan leve op til klassekammeraternes faglige kunnen. Pi ryger en tur på hospitalet og bliver sygemeldt med angst. Hendes hjerte kan ikke falde til ro og føles som en elpisker, som hun beskriver det.

Pi’s forældre er forstående, men også overbeviste om, at hun snart vender tilbage. Gymnasieveninderne sender søde beskeder, og kigger forbi for at ønske god bedring.

Men Pi selv har svært ved at mærke noget som helst. Hun går til psykiater og diverse alternative behandlere, som hendes mor støver op, dog uden at mærke nogen sønderlig effekt. Det Pi nyder allermest, er den ro hun har hjemme i den store lejlighed, når hendes travle karriereforældre er afsted på job.

En dag møder Pi den udviklingshæmmede Vicky, som bor på 3. sal, nede ved postkasserne. Pi hjælper Vicky op med en tung pakke og lærer hendes mor Bianca at kende. Bianca har brækket benet og er noget udfordret, da hun er alene med Vicky og også tager sig lidt af Gillian Brown, en ældre engelsk dame, som bor på anden sal. Pi tilbyder at hjælpe – både med at tage sig lidt af Vicky og med at aflevere rester til Gillian Brown, som ikke bryder sig om den kommunale ældremad.

Snart er Pi inde i opgangens rytme. Hun finder langsomt en mening med livet ved at hjælpe de mennesker hun bor i opgang med – og ved at være kreativ. Sjovt nok virker de ting Pi hygger sig med at gøre langt bedre end nogen af alle de forskellige behandlingsformer, som hendes velmenende mor sender hende afsted til.

Da der opstår problemer omkring Vicky og Gillian Brown, rykker Pi og Bianca sammen. - Måske bliver det alligevel en dejlig sommer trods alt…

Jeg er helt vild med Mette Vedsø. Hun skriver nogle fantastiske ungdomsromaner – altid med hovedpersoner, som er slået lidt ud af kurs på den ene eller den anden måde, ligesom Pi her. Mette Vedsø har blik for det skæve og det store i det små - og formår at skrive om det i et fantastisk komprimeret sprog, som gør, at man skal være vaks for at få alle detaljerne med. Kapitlerne er korte og der står meget imellem linjerne – men alligevel fanger man ganske tydeligt stemningerne og spændingerne imellem personerne i hendes bøger. Man får personerne ind under huden. Og det kan jeg rigtig godt lide.

Jeg vil varmt anbefale ”Når hjertet er en elpisker”, som tager fat i et rigtig vigtigt emne, synes jeg. Stress og angst blandt unge mennesker. Et emne, som Ditte Wiese også skriver om i ”Og så drukner jeg”. Det er fantastisk, at et så svært og komplekst emne bliver behandlet så fint og følsomt i litteraturen. Læs den, læs den, læs den! – Og tag gerne et par af Mette Vedsøs andre romaner med også. Jeg har linket til dem herunder.

Materialer
Mette Vedsø: Når hjertet er en elpisker GennemseGennemse
  • Bog

Når hjertet er en elpisker

Af Mette Vedsø (2019)
Pi går i 1.g. og føler sig angst og presset. En dag falder hun pludselig besvimet om i klassen og hendes forældre og ...
Læs mere
Mette Vedsø: Langt fra Det Hvide Hus GennemseGennemse
  • Bog

Langt fra Det Hvide Hus

Af Mette Vedsø (2018)
George er 15 år og blev født da George Bush var præsident i USA. Hans far er psykisk ustabil og stor fan af alt ameri...
Læs mere
Mette Vedsø: Hest horse Pferd cheval love GennemseGennemse
  • Bog

Hest horse Pferd cheval love

Af Mette Vedsø (2017)
Naja er hestepige med stort H. Men det kan være svært, når ens bedste veninde pludselig begynder at interessere sig f...
Læs mere
Mette Vedsø: Alting ramler : ungdomsroman GennemseGennemse
  • Bog

Alting ramler : ungdomsroman

Af Mette Vedsø (2015)
Dianas liv forandres det døgn, hun sammen med sine forældre skal overnatte på en gård hvor hendes forældre skal til b...
Læs mere
Mette Vedsø: Død og citronmåne GennemseGennemse
  • Bog

Død og citronmåne

Af Mette Vedsø (2014)
Mattis gider ikke hente mælk og toiletpapir hos købmanden, så faren må af sted efter varerne. Han kommer bare ikke ti...
Læs mere
Mette Vedsø: Stav til psyko GennemseGennemse
  • Bog

Stav til psyko

Af Mette Vedsø (2013)
Michael er en stille og kikset tabertype. Han er nærmest selvskrevet som mobbeoffer i sin nye klasse, men han kan nog...
Læs mere