Forside af Jeg er faret vild

Jeg er faret vild - dejlig YA roman

Jeg er faret vild af Gayle Forman

Freya falder ud over en gangbro, lige ned i hovedet på Nathaniel - Haurum overværer uheldet. Scenen er Central Park i New York, og det er her Gayle Formans nyeste YA roman begynder.

De tre hovedpersoner er faret vild i livet på hver sin måde: Freya er sangerinde, hun er ved at indspille sit debutalbum, men har mistet stemmen. Nathaniel har i mange år levet et meget isoleret liv i en slags broderskab med sin far, og er nu taget til New York med en desperat plan. Haurum er muslim – og homoseksuel. Han er netop blevet forladt af sin første kæreste og har i den grad kærestesorg.

I romanen beskriver Freya, Nathaniel og Haurum på skift deres fælles oplevelser i løbet af den dag uheldet fører dem sammen. I glimtvise tilbageblik får vi hver deres historie, som har gjort dem til dem de er da de mødes. De føler alle tre, at de er kørt fast i livet, og har svært ved at se en udvej. I løbet af dagen opdager de, at de får en helt særlig betydningen for hinandens skæbner. De begynder nemlig at indse, at man kan finde sin egen vej ved at hjælpe andre med at finde deres.

Jeg er faret vild er en dejlig historie. Den er godt skruet sammen og jeg lever mig let ind i personerne. Jeg kan rigtig godt lide dem, og genkender lidt af mig selv i dem alle tre. De forskellige synsvinkler gør, at historien hele tiden folder sig mere og mere ud – og at bogen er svær at slippe.

Gayle Forman skriver YA romaner lige efter mit hoved. Jeg kan også anbefale "Bare en dag", "Bare et år" og novelletillægget "Bare en nat".

Materialer
Reservér
  • Bog

Jeg er faret vild

Af Gayle Forman (2018)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Bare en dag

Af Gayle Forman (2016)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Bare et år

Af Gayle Forman (2016)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Bare en nat

Af Gayle Forman (2016)
Læs mere