I Minecraft mødes far og søn

Alex er i starten af 30'erne og i starten af romanen Mig og Sam møder vi ham på vej ud til sin bil og ja, egentlig på vej ud af sit hidtidige liv med sin kone Jody og sin autistiske søn Sam. Det skal også lige indskydes at han også har mistet sit job. Han tager hen til vennen Dan og sover næsten alle dage i romanen herefter på hans luftmadras. 

Den helt store og umiddelbart udløsende problemstilling til bruddet mellem Alex og Jody, er Alex's forhold til sønnen Sam. Problemet er vanskeligheden ved at forstå og tilknytte sig og tage ansvar for ham, men skyldes i høj grad årsager i Alex fortid, som langsomt bliver udfoldet. Jeg vil ikke her afsløre for meget om hvad problemet er - også fordi det ikke er så enkelt. Jeg vil dog gerne fortælle at spillet Minecraft spiller en stor rolle i at Alex og Sam nærmer sig hinanden igen, og at det er meget smukt og rørende beskrevet. 

Det er en bog for alle, der godt kan lide godt skrevne og tankevækkende bøger om relationer mellem forældre og børn og partnere. Jeg vil særligt anbefale den til forældre til børn med svære diagnoser, som autisme, men alligevel mest til mænd i midtvejskriser, som kan bruge lidt opbyggende og sparken-i-røven-agtigt at komme videre på.