Døgnkioskmennesket af Sayaka Murata

Døgnkioskmennesket er en af de her helt særlige romaner, som umiddelbart med sin korte længde og meget let læste sprog, gør et meget større indtryk end man umiddelbart skulle tro. 

Den er skrevet af den unge japanske kvinde Sayaka Murata, der efter en ansættelse som løsarbejder i en af de specielle japanske kædedøgnkiosker, der vel nærmest kan sammenlignes med en slags 7-eleven, blev inspireret til at skrive den. Den er fra 2016 og har solgt i 1 million eksemplarer i Japan og er oversat til mange sprog. Nu inklusive dansk .

Den handler om den 36-årige Keiko, som blev ansat som døgnkiosk-medarbejder som 18-årig, og ikke er kommet videre, hverken med et mere voksent, respektabelt job eller med at finde en mand og få børn, som tydeligvis er meget vigtigt i den japanske kultur. 

Keiko fortæller meget sanseligt og begejstret, ja, nærmest euforisk, om hvordan det er at arbejde i døgnkiosken, samtidig med at der krydres med små historier om hvordan hun - også - var et lidt særligt barn, der ofte så tingene helt anderledes end de andre børn og voksne, da hun voksede op. 

Jeg vil helst ikke afsløre for meget om handlingen, men bare anbefale dig at læse den. Den er meget let at gå til, også for dig, der måske har lidt svært ved at komme i gang med lange bøger, og jeg kan garantere dig at den giver dig filosofiske tanker om hvad et såkaldt "normalt" liv er og om der ikke er flere forskellige måder at indgå i menneskets fællesskab på.