Stykker med himmel

Smuk og begavet børnebog af Rebecca Bach-Lauritsen

Rebecca Bach-Lauritsen er for mig at se en lysende stjerne på den danske børnebogsscene. Hun skriver de mest fantastiske og følsomme fortællinger, som altid sætter sig spor i læseren. Sådan er det også med ”Stykker med himmel”, en ualmindelig begavet og smuk børnebog, der viser, at håbet eksisterer et sted, uanset hvor smerteligt det er at miste. At det - selv i sorgen - er muligt at finde stykker med blå himmel.

Det bedste i verden er at have farfar som sin allerbedste ven. Farfar er også den eneste, der kalder Karl ved navn. Hans mor kalder ham skat, den nye pige i klassen kalder ham idiot, sygeplejersken på plejehjemmet kalder ham Karlsson, og Morgan fra skolen kalder ham rigtig mange navne. Farfar er heldigvis altid hjemme, så de kan snakke. Men efterhånden siger farfar ikke så meget mere.

’Stykker med himmel’ er den selvstændige fortsættelse til ”Veronika lyder som harmonika” fra 2011. De to historier foregår sideløbende med hver sin hovedperson. Her tilhører fortællerstemmen drengen Karl, som Veronika kalder ”idiot” i den første bog.

Karl bor sammen med sine forældre. Moren har en garnbutik, og faren er graver. Karl går i skole, men leger ikke med de andre børn. Han bliver drillet af Morgan, og når det sker, sidder ordene fast indeni, som om nogen "har holdt ham for munden indefra".

Til gengæld kan Karl rigtig godt lide at være sammen med sin farfar, som han ofte besøger på plejehjemmet efter skole. Karl elsker at lytte til farfars dybe basstemme og at lægge puslespil sammen med ham. Han finder ro i at lede efter stykker med himmel til puslespillene sammen med farfar.

Farfar, der elsker livet og elsker at fortælle historier, bliver svagere og svagere. Karls far kan godt lide, når tingene passer ned i kasser, og da farfar dør, tænker Karl, at farfar nu er, hvor hans far gerne vil have ham, i en kasse med et låg, der passer. Farfarens død frigiver indestængte følelser i Karl og midt i sorgen, lærer han at handle. Han er ikke så bange længere og hans nyfundne selvsikkerhed får ham både til at stå op mod Morgan og giver ham modet til at lave en aftale med Veronika.

Bogen er et lille mesterværk, der efterlader læseren med en fornemmelse af at have fået lov til at se og forstå et barn, som ingen andre bemærker. Man har lyst til at kramme Karl og forsikre ham om, at det hele nok skal gå. Heldigvis er han så stærk en dreng, at han selv når frem til den erkendelse sidst i bogen, som man slipper med håb om en rar fremtid for Karl.

'Stykker med himmel' er en sproglig oplevelse, der med poetisk lethed minder læseren om, at døden er en uundgåelig del af livet. Rebecca Bach-Lauritsen formår med ganske få ord at skrive bøger med dybde, nuancer og poetisk indhold, der får børn til at føle sig set og voksne til at huske. Norske Stian Hole står bag de enormt smukke billeder i bogen, der passer utrolig fint til historien. 

”Stykker med himmel” er en litteraturoplevelse af de helt store. Læs den, hvis du er 10 år, men også hvis du er 80.

Anmeldelsen er skrevet med udgangspunkt i Jette Holmgaard Greibes omtale af bogen på Litteratursiden