Meter i sekundet af Stine Pilgaard
Den helt nye roman: Meter i sekundet af Stine Pilgaard er et lille mesterværk, synes jeg. Den er virkelig morsom, tankevækkende og poetisk.
Der er en del biografisk liv på spil her, for hovedpersonen er flyttet med sin kæreste til højskolen i Velling i det vestjyske, hvor kæresten er lærer. Det er sådan set Stine Pilgaards situation og de to har også fået et barn sammen, som også er rigtig meget med i bogen.
Det helt lille barn kan kun sige ”muh” til alt og de nybagte forældre i romanen er meget usikre ved at være blevet forældre. Ja, usikkerhed og udstillen af egen usikkerhed og akavethed i sociale situationer, så det bliver pinagtigt, genkendeligt og meget morsomt, er en af Stine Pilgaards styrker som forfatter.
Det har hun også bevist i sine to forrige romaner, men i Meter i sekundet, synes jeg at opbygningen af handlingen og finurligheden går virkelig fantastisk godt i spænd med nogle dybe, menneskeligt kloge betragtninger om livet, som Stine Pilgaard konkret serverer i den brevkasse, som hun i en lokal avis bliver bestyrer af.
I romanen beskriver hun også særligt problemerne med, som meget åben, hurtigttalende østjyde, at kommunikere med de ordknappe vestjyder, der også gerne holder en vis afstand til private emner. Hun begynder faktisk nærmest at stalke DR-journalisten Anders Agger, der også er lokal, for at lære lokale omgangsformer af ham. Krydret med nyskrevne tekster til gamle højskolesange, som er kærlige og smukt givende, går romanen op i en højere, livsbekræftende enhed.
Af de mange morsomme handlingsforløb, som romanen er fyldt med, vil jeg blot nævne en enkelt mere her: Hun skal tage kørekort som 35-årig – det skal man jo, når man flytter på landet – det har jeg faktisk selv prøvet og ja, for at sige det mildt, er hovedpersonen ikke ligefrem den fødte bilist og hun går ”på omgang” mellem de enkelte kørelærere på en virkelig sjov måde, hvor en af dem blandt andet må sygemelde sig på grund af hendes uduelighed som bilist.
Om hun får kørekortet, må du selv læse dig til. Og det skal du, synes jeg. Det er en lille, morsomt poetisk roman, som Stine Pilgaard har skrevet.
