Byens spor – Ewald og Maj. Første del af trilogi af Lars Saabye Christensen
Grunden til at der er et klavertangenter på det foto, som jeg har taget til dette opslag, er at musik er et af temaerne i Byens spor, hvor vi bliver præsenteret for familien Kristoffersen fra kvarteret Fagerborg i Oslo i 1949-50, blandt andet i og med at sønnen Jesper på 7 år, der er en speciel og meget følsomt sansende dreng, begynder på at spille klaver hos en italiensk klaverlærer.
Efter til stor fornøjelse at have læst første del i den dygtige norske forfatter Lars Saabye Christensens nye trilogi om en slægt fra Oslo i efterkrigstiden, føler jeg at musikken og sprogets musik er vigtige elementer i at jeg blev forført af denne roman.
Men der er også meget andet og voldsomt på spil her: Kærlighed, venskab, uhelbredelig sygdom og depression kan nævnes. Og samtidig folder Oslo og menneskene sig ud på fornemste vis.
En anden ting, der er ganske særlig ved denne roman er de genkommende referater fra møder i Norsk Røde Kors – både Fagerborgs lokalafdeling, men også for møder i Oslos lokalafdeling. De giver en ganske tryg og oplysende ramme, som jeg synes er et helt fantastisk greb fra Lars Saabye Christensen.
Uanset om du allerede har læst andre romaner af ham (jeg har læst Beatles og Halvbroderen), så vil jeg virkelig anbefale dig at gå i gang med denne her. Jeg ved i hvert fald at jeg skal videre med de to næste.
PS: Byens spor og de to næste i serien kan lånes på eReolen – både som ebog og netlydbog – så det er bare med at komme i gang. Og ja, igen, jeg var heldig lige at få den her med hjem som fysisk roman, men nu er jeg snart ved at løbe tør…