Drengen med sølvhjelmen - nu som graphic novel

Af
23.12.19

Jeg er vild med graphic novels! De kan noget ganske særligt, og jeg oplever, at rigtig mange børn og unge er glade for historier, der er sat sammen af både ord og billeder.

Her er det Hanne Kvists prisbelønnede og filmatiserede ”Drengen med sølvhjelmen”, der har fået en ny indpakning, og det klæder den, synes jeg.

I forbindelse med bogens 20-års jubilæum, er denne klassiker blevet genskrevet af forfatteren og illustreret som grafisk roman af Rasmus Meisler.

Historien er både poetisk og rørende og foregår i en verden meget lig vores. Den handler om Jon, som får en lillesøster med vinger. Jon elsker sin søster fra første øjekast og giver hende navnet Liv. Forældrene er meget afvisende overfor Liv og kan ikke have, at hun er så anderledes, så de sælger hende til Børnetjenesten. Da det går op for Jon, at hans forældre har solgt lille Liv, tager han afsted for at hente sin søster tilbage.

Det bliver en rejse ind i en voksenverden, som ikke altid er let at forstå for Jon. På Børnetjenestens kontor er der ikke meget hjælp at hente, og han bliver sparket ud. Heldigvis forbarmer den overvægtige chauffør Michum sig over Jon og hjælper ham med at lede efter Liv. De to rejser sydover i Michums varebil, indtil den står af, og de må fortsætte på cykel. Til sidst finder de frem til Greven, som har gjort det til sin levevej at klippe vingerne af børn som Liv. Han har en masse børn med vinger spærret inde på sit slot. Greven har ikke tænkt sig at lade Jon få sin søster tilbage. Men måske kan Jon og Michum i fællesskab befri Liv?

”Drengen med sølvhjelmen” er en barsk og vigtig fortælling om hvor svært det er at være anderledes og ikke at passe ind. Rasmus Meislers illustrationer er både smukke og rå og er i den grad med til at understrege stemningen i historien. De dystre farver og de vinkler Meisler bruger, viser rigtig fint Jons oplevelser historien igennem. Og så er der ganske få røde islæt, som er med til at udtrykke Jons følelser overfor Liv og Michum. Rasmus Meisler er en rigtig dygtig illustrator, som bl.a. også står bag billedsiden til Søren Jessens ”Liv på spil”, som jeg tidligere har anmeldt her på siden.

Jeg er vild med ”Drengen med sølvhjelmen” som graphic novel og vil varmt anbefale den.

Jeg vil slutte af med et citat af Michum fra bogen: ”På himle at svæve! Tjener os bedst”

Rigtig god læselyst!

Materialer
GennemseGennemse
  • Tegneserie

Drengen med sølvhjelmen

Af Hanne Kvist, Rasmus Meisler (2019)
Tegneserie - graphic novel. Jons lillesøster bliver født med vinger. Han elsker hende højt, men forældrene synes, hun...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Lydbog (net)

Drengen med sølvhjelmen

Af Hanne Kvist (2019)
Tegneserie - graphic novel. Jons lillesøster bliver født med vinger. Han elsker hende højt, men forældrene synes, hun...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Drengen med sølvhjelmen

Af Hanne Kvist (1999)
Jons lillesøster blev født med vinger. Han elsker hende højt, men forældrene synes hun er besværlig. De sælger hende ...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Ebog

Drengen med sølvhjelmen

Af Hanne Kvist (2019)
Jons lillesøster blev født med vinger. Han elsker hende højt, men forældrene synes hun er besværlig. De sælger hende ...
Læs mere