Dage uden sult sammen med andre bøger om mad

Dage uden sult af Delphine de Vigan

Af
11.04.19

For tiden deltager biblioteket i kampagnen "Mad mellem mennesker" sammen med DR, og derfor har vi fundet romaner frem, som netop handler om mad og hvilken betydning den har for mennesker og samværet mellem mennesker. Den psykologiske betydning af mad og spisning er allestedsnærværnede i den autofiktive debut af den franske forfatter Delphine de Vigan: Dage uden sult. 

Den handler om den anorektiske Laure på 19 år, der er 175 centimeter og vejer 36 kilo. Hun indlægges for at tage på i vægt, og det fremkommer ganske skræmmende og fremragende gennem romanen, hvor meget hendes tilstand er koblet til tab af kontrol i forhold til en mor, der under Laures opvækst er psykotisk, og hvor Laure i høj grad må tage vare på sin lillesøster, og en far, der er dranker og meget dominerende.

Laure er lykkes med at komme væk fra problemerne i barndommen, studerer i Paris og det går tilsyneladende godt
Lige indtil den dag, hvor den smertefulde barndom pludselig steg op i hende igen. Som et surt opstød. Ligegyldigt meget hvor meget hun tyggede på det hele og forsøgte at sluge det, kunne hun ikke få det ned igen. Hun troede at hun var sluppet fri, at hun var færdig med det (…) men der blev ved med at danne sig små stykker barndom, der rullede rundt i munden som beskidte småsten og var umulige at spytte ud”.

Laures tid på klinikken for spiseforstyrrelser beskrives poetisk og martrende. Heldigvis går det fremad med vægtforøgelsen, ganske godt hjulpet frem af den unge læge, der på en og samme tid tilbyder en troværdig faderskikkelse og en forelskelse.

Hvad der videre sker, må du selv læse i Dage uden sult, der giver læseren et unikt og følsomt indblik i hvordan det kan være at have en spiseforstyrrelse, og således hjælper alle os, der heldigvis ikke selv har det sådan, til bedre at forstå det komplicerede, psykologiske maskineri, der griber så voldsomt ind i menneskers fysik. 

Laures - aka Delphine de Vigans - opvækst er for i øvrigt skildret i den ligeledes fine roman Alt må vige for natten, som selvom den udkom før på dansk, med fordel kan læses efter Dage uden sult. 

Materialer
GennemseGennemse
  • Bog

Dage uden sult : roman

Af Delphine de Vigan (2017)
Den 19-årige anoreksiramte Laure indlægges på hospitalet, da hendes vægt når 35 kilo og hun er i overhængende livsfar...
Læs mere
Delphine de Vigan: Alt må vige for natten GennemseGennemse
  • Bog

Alt må vige for natten

Af Delphine de Vigan (2013)
Efter morens død fortæller forfatteren medrivende om sin families dramatiske historie om selvmord og tab, mens hun un...
Læs mere