Om

Bogautomaten er placeret i en lille tilbygning på klapbroen i Karrebæksminde. Du kan aflevere bøger og andet biblioteksmateriale og låne de bøger, der står i automaten. Døren ind til bogautomaten vil være åben fra morgen til aften. 

Sådan bruger du automaten
Karrebæksminde Bogautomat kan benyttes af alle registrerede lånere. Den er superenkel at benytte: du logger på med sundhedskort eller cpr-nr. og bibliotekspinkode, åbner skabet, vælger dine bøger, tager dem ud og lukker døren. Skabet registrerer, hvad der udlånes og afleveres ved hjælp af chip. Der kan ikke bestilles materialer til automaten, og der kan udelukkende lånes bøger i automaten, ikke spil, film eller musik.

Oplever du problemer, må du gerne sende en mail til bibikt@naestved.dk