Edith Rodes Vej i Digtervejskvarteret i Næstved.

Om dette arrangement

Tid
10:00 - 11:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted
Parkeringspladsen ved det lille butikstorv på Fodbygårdsvej
For hvem?

Litteraturen i bevægelse

Tag med på en litterær vandretur i Digtervejskvarteret og hør udvalgte tekster af H.C. Andersen, Ludvig Holberg, Leif Panduro, Jeppe Aakjær og Piet Hein.

I Næstved ligger det såkaldte ”Digtervejskvarter”, et dejligt område, som er omkranset af grønne arealer. Her har alle vejene navne efter kendte digtere og forfattere. I dagligdagen er det nok de færreste, som går og tænker over, hvad de egentlig har skrevet, hvornår de levede m.m. I forbindelse med kampagnen ”Sammen i bevægelse” har vi planlagt to kortere litterære ture i Digtervejskvarteret, hvor vi sammen bliver lidt klogere på, hvad fx H.C. Andersen, Ludvig Holberg, Leif Panduro m.fl. har skrevet. De to kulturformidlere fra biblioteket læser op forskellige steder undervejs. Kort sagt, vi sætter litteraturen i bevægelse og tager den med ud på vejen.  

Litterær quiz – vind en er billet til et forfatterforedrag
Der lægges også op til en litterær quiz undervejs på turene, hvor præmien er en billet til efterårets forfatterforedrag med Katrine Marie Guldager den 27. september på Næstved Bibliotek. 

Det praktiske

  • Husk passende tøj og fodtøj.
  • Turene tager ca. 1½ time, hvor vi dels går og dels standser op og hører om de enkelte forfattere/digtere samt korte uddrag af deres tekster.
  • Vi mødes ved parkeringspladsen ved det lille butikstorv på Fodbygårdsvej.
  • Turen slutter, hvor den startede.
  • Alt foregår udendørs, og vi overholder det udendørs forsamlingsloft.

Fakta: Sammen i bevægelse
Næstved Bibliotek og Borgerservice har sammen med landets øvrige biblioteker, Danmarks Radio og en række idrætsorganisationer fokus på bevægelse i den fælles kampagne ”Sammen i bevægelse”. I løbet af 2021 er målet at få endnu flere danskere op af stolene og i gang med at bevæge sig. Her behøver det ikke nødvendigvis at være motion i form af løbeture eller fitness. Det kan også være ganske almindelige hverdagsbevægelser som at slå græs, lege med børn/børnebørn eller at GÅ en tur på biblioteket - alt tæller!