Pippi og Katrine Bille

Om dette arrangement

Tid
11:00 - 11:45
Pris
Gratis
Bibliotek
For hvem?
Section

Pippis fødselsdagsshow – højtlæsning med Katrine Bille fra Ramasjang

Tv-værten og børneunderholderen Katrine Bille gæster Næstved Bibliotek i anledning af Pippi Langstrømpes 75-års fødselsdag.

Imens hun leger Pippi vil Katrine læse højt fra udvalgte Pippi Langstrømpe-bøger samt synge et par af bog- og filmseriens velkendte sange, som "Her kommer Pippi Langstrømpe” og sangen om "Verdens stærkeste pige" for de fremmødte deltagere. 

Astrid Lindgrens klassiske eventyr om den bomstærke rødhårede pige, der bor for sig selv og tager på eventyr med sine to venner Tommy og Annika, udgør stadig en hjørnesten i samtlige danske børns litterære opvækst, her 75 år efter hendes tilblivelse. Bøgerne styrker både fantasien og troen på sine egne evner, og derfor er det oplagt for netop biblioteket at markere denne milepæl ved at formidle de humoristiske, opbyggelige og velskrevne Pippi-fortællinger på en levende og imødekommende måde til de mindste læsere.

Katrine Bille er kendt som vært på DR Ramasjang-programmerne "Lille Nørd", "Luk op, Luk i" og "Sommer i Ramasjang". Med sit karakteristiske, charmerende smil, gode humør og indbydende personlighed, er Katrine klar til at underholde både børn og forældre imens hun leger at hun er Pippi Langstrømpe. Katrine er selv kæmpe Pippi-fan og glæder sig til at fejre Pippis fødselsdag sammen med alle Danmarks børn og barnlige sjæle

Efterfølgende vil Katrine desuden tage imod et par spørgsmål fra publikum.

Bonus info: Torsdag, fredag og lørdag i uge 42 vil biblioteket også fejre Pippi ved at vise Pippi-film kl. 10.30, og man har mulighed for at få et Pippi-farvelægningsark med hjem. Husk at booke en billet