Den lille Prins i Fuglebjerg

Om dette arrangement

Tid
15:30 - 17:00
Pris
Gratis
For hvem?

Hvordan kom Den lille Prins til Fuglebjerg - Fortælling og oplæsning

Mød Den lille Prins i Fuglebjerg og hør, hvordan han havnede lige præcis dér.

Kom og deltag i et spændende arrangement i de smukke omgivelser foran Fuglebjerg Bibliotek, torsdag d. 20. maj kl. 15.30 til 17.00.

Skulpturen "Den lille Prins" af kunstneren Jens Galschiøt har hjemsted foran biblioteket i Fuglebjerg, men hvordan kom den egentlig dertil? Det vil tidligere skoleinspektør Hans Therkild Pedersen fortælle om. Han var meget engageret i at få prinsen til Fuglebjerg, og om nogen ved han alt om skulpturen og hvordan den havnede i Fuglebjerg. 

Efter fortællingen vil personalet fra Fuglebjerg Bibliotek fortælle om bogen ”Den lille Prins” og læse udvalgte passager op. Oplæsningen foregår ved den figur, historien handler om, og giver mulighed for at få indblik i litteraturens muligheder og glæder.

Undervejs serverer vi en lille forfriskning.

Medbring eventuelt noget at sidde på.

En hyldest til kærligheden og litteraturen

Eventyret er en poetisk og filosofisk hyldest til kærligheden, fantasien og barnet i os alle og taler både til børn og voksne. Vi skal fokusere på de vigtige ting i livet. Det er ikke rigdom og magt, men kærlighed til de nære ting. Det er et forsøg på at få os alle til at stoppe og se verden, som et barn lille gøre. Rent og uden bagtanker.