Billede af seniordansere

Om dette arrangement

Bibliotek
Tid
11:00 - 13:00
Lokalitet
Danmark

Seniordans i Loungen

Støv danseskoene af og tag på biblioteket! Næstved Seniordansere byder op til dans og hyggeligt samvær.

Seniordans er festlig og fornøjelig dans til god musik. Du kan slet ikke undgå at blive i godt humør! Musikken er dansevenlige evergreens, som mange kan synge med på. Vi danser ikke dame og herre men "RØD og BLÅ", så alle kan være med, også dem, der ikke har en partner.

Seniordans er danse fra mange lande, og de er forenklede, så alle kan være med. Vi danser i par, kvadrille, kædedanse og rækkedanse i kreds. Kom og prøv, det er aldrig for sent at begynde. Måske får du lyst til at fortsætte bagefter, og det kan du gøre hos Næstved Seniordansere, der holder til i Multihuset Sydpolen på Parkvej 109.

Sundt for sjæl og krop

Dans er en af de motionsformer, hvor man får brugt flest muskelgrupper, og samtidig styrker det blodomløb, hjerte og hjerne. Så udover at det er sjovt og hyggeligt og en god måde at møde nye mennesker på, er det også sundt. 

Det er gratis at deltage, og der er ingen tilmelding. Du er naturligvis også velkommen til blot at kigge på og nyde den gode musik.

Læs mere om seniordans på Næstved Seniordanseres hjemmeside.