Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted
Salen
For hvem?
Section

Læsegruppe for mænd

I læsegruppen skal vi, ud fra et bredt udvalg af den bedste nordiske mandelitteratur, i fællesskab undersøge mænds livsvilkår og spørgsmålet: Hvilke udfordringer møder vi som mænd i dag?

Der er fra tid til anden en tendens til at kvinder kommer til at fylde meget i vores læsegrupper. Det er der ikke nødvendigvis noget i vejen med, men en gruppe – kun for mænd – giver nogle gange noget særligt til deltagerne, fordi mænd har en række livsvilkår tilfælles, som de kan have behov for at dele.

I de nordiske lande deler vi også en række livsvilkår – et fælles bånd – som binder os sammen omkring en række værdier; demokrati, lighed, velfærd, tillid, vores sprog og en fælles historie. Omvendt er hvert land også helt i sin egen ret og adskiller sig på en række punkter: Natur, humor, tro, holdning til indvandring og ligestilling mellem kønnene…

I læsegruppen skal vi, ud fra et bredt udvalg af den bedste nordiske mandelitteratur, i fællesskab undersøge disse livsvilkår: Hvilke udfordringer møder vi som mænd i dag? Er de forskellige i de nordiske lande? Hvordan har vores levevilkår ændret sig, og hvad betyder det for vores liv i dag? 

Målet med læsegruppen er at skabe et trygt rum, hvori vi mænd kan åbne op for nogle af de svære emner, som vi kan tumle med uden måske at have så mange at tale med det om.

Hvad er vigtigt at vide om læsegruppen?

  • Læsegruppen mødes én gang om måneden på onsdage kl. 19.00 - 20.30 d. 15. september, 13. oktober, 17. november, 15. december, 19. januar 2022, 16. februar 2022 og 16. marts 2022 på Næstved Bibliotek.  
  • Læsegruppen mødes og taler om en bog, som medlemmerne af gruppen har læst forud for mødet.
  • Læsegruppen ledes af Jens Kryger Nielsen og Kristoffer Tarp Juul fra Næstved Bibliotek.
  • Når du tilmelder dig læsegruppen, tilmelder du dig automatisk alle 7 mødegange, og det forventes, at du møder op til de fleste af gangene. 

Hvornår ved du, hvad vi skal læse?

Læselisten vil vi i første omgang holde som en overraskelse og løbende præsentere for læsegruppens medlemmer. Vi kan dog afsløre, at vi skal vidt omkring og læse et bredt genremæssigt udvalg af både kendte og mindre kendte forfattere fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island og Færøerne.