Om dette arrangement

Tid
13:30 - 16:00
Pris
Gratis
Bibliotek
For hvem?

Bookwalk i Glumsø

Bookwalk-læseklub i Glumsø, hvor vi taler om bøger, mens vi går rundt om Glumsø Sø.

En god kombination af litteratur, natur og sundhed. Vi læser en bog til hver gang og taler om den, mens vi går rundt ude i naturen. Vi vender forskellige aktuelle emner. Deltagerne får læst bøger, som de ikke nødvendigvis ville have læst. En god mulighed for at skabe netværk.

Når vi mødes, får I en kort introduktion til bogen samt stikord til samtale, når vi efterfølgende skal gå rundt og nyde den smukke natur rundt om Glumsø Sø. Vi standser på udvalgte steder og samler op på snakken. Det handler om at dele gode læseoplevelser og nyde naturen på en og samme tid. Vi slutter af i Café Rejseladen med en kop kaffe samt lidt sødt og sundt.

Temaet dette forår er FATTIGDOM, baseret på FNs Verdensmål, Afskaf fattigdom, som er et af de 17 verdensmål, som Næstved Bibliotek og Borgerservice har fokus på i 2020. I foråret er der særligt fokus på "Afskaf fattigdom", "Stop sult" og "Sundhed og trivsel".

De tre bøger, som danner udgangspunktet for de tre ture er: Kirsten Thorup: Tilfældets Gud, Merete Pryds Helle: Folkets skønhed og Birgit Alm: Om et par år. Biblioteket bestiller bøgerne hjem i god tid. 

Læsning som terapi er slet ikke nyt. Allerede i oldtiden betragtede man bøger som "medicin for sjælen". Og i dag viser hjerneforskning, at der sker målbare ændringer i hjernestrukturen, når vi læser litteratur. 

RENT PRAKTISK: Vi gennemfører vores ture, så vidt vejret tillader. Du skal kunne gå de ca. 3,5 km rundt om Glumsø Sø. Husk gode sko og evt. noget at drikke.

Materialer

Reservér
  • Bog

Tilfældets gud : roman

Af Kirsten Thorup (2011)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Folkets skønhed

Af Merete Pryds Helle (2016)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Om et par år

Af Birgit Alm (f. 1967) (2017)
Læs mere