Foto af Susåen
Foto af Susåen

Om dette arrangement

Tid
10:00 - 12:30
Bibliotek
Target
Ventelisten er åben

Bogsnak i naturen - Næstved

Vi fortsætter vores nye "bookwalk-læseklub" i Næstved, hvor vi taler om bøger, mens vi går langs med Susåen og ind i Herlufsholm Skoven. En god kombination af litteratur, natur og sundhed.

Vi læser en bog til hver gang. Når vi mødes, får I en kort introduktion til bogen samt stikord til
samtale, når vi efterfølgende skal gå rundt og nyde den smukke natur ved Susåen og i den skønne Herlufsholm Skov. Vi standser på udvalgte steder og samler op på snakken. Det handler om at dele gode læseoplevelser og nyde naturen på en og samme tid. Vi slutter af på Næstved Bibliotek, hvor der kan købes kaffe/te og evt. kage i Barista Caféen.  

Det er bibliotekar Vibeke Sølling, som står bag det nye tiltag i Næstved med at føre læserne igennem de grønne områder og ind i bøgernes verden på de såkaldte "bookwalks". Hun har siden efteråret 2017 afholdt bogsnakke i naturen rundt om Glumsø Sø.  

Temaet dette forår er LIVSGLÆDE. Bogen, som danner udgangspunkt for denne tur er: Vigdis Hjorth: Leve posthornet. Biblioteket bestiller bogen hjem i god tid. Den kan afhentes og lånes på Næstved Bibliotek.  

Medicin for sjælen
Læsning som terapi er slet ikke nyt. Allerede i oldtiden betragtede man bøger som "medicin for sjælen". Og i dag viser hjerneforskning, at der sker målbare ændringer i hjernestrukturen, når vi læser litteratur.  - Det er så dejligt at læse. Og det giver noget helt særligt at gå og tale om bøger ude i naturen, fortæller Vibeke Sølling, som kører bibliotekets livshistorie-workshops samt stod bag pilotprojektet Hold Hjernen Frisk med ture for seniorer i naturen. 

Rent praktisk:
Vi gennemfører vores ture, så vidt vejret tillader. Du skal kunne gå de ca. 3,5 km. Husk gode sko og evt. noget at drikke.   

Tid og sted: 
Mandag den 29. april og mandag den 27. maj. Alle dage fra kl. 10.00-ca. 12.30. Vi mødes (kommer senere)….. Gratis, men der betales for kaffe og kage. 

Tilmelding på: www.naesbib.dk. Du kan tilmelde dig alle tre gange eller fra gang til gang. Der er et begrænset antal pladser. 
Info: Vibeke Sølling, tlf.: 5588 4123 eller mail: visje@naestved.dk.