Om dette arrangement

Tid
13:30 - 16:00
Pris
Gratis
Bibliotek

Bogsnak i naturen

Har du lyst til at være med i vores læseklub, hvor vi taler om bøger, mens vi går rundt om Glumsø Sø? Vores bookwalk er en god kombination af kultur, natur og sundhed.

Vi læser en bog til hver gang. Når vi mødes, får I en kort introduktion til bogen samt stikord til
samtale, når vi efterfølgende skal gå rundt og nyde den smukke natur ved Glumsø Sø. Vi standser på udvalgte steder og samler op på snakken. Det handler om at dele gode læseoplevelser og nyde naturen på en og samme tid. Vi slutter af i Café Rejseladen med en kop te eller kaffe samt lidt sødt og sundt. 

Medicin for sjælen

Sidste efterår tog bibliotekar Vibeke Sølling hul på tiltaget med at føre læserne igennem
de grønne områder og ind i bøgernes verden på de såkaldte "bookwalks". Temaet dette
forår handler om at GÅ. - Den første gang taler vi lidt om, hvor godt det er for os at læse og ikke mindst at komme ud i naturen og nyde den sammen med andre, fortæller Vibeke Sølling, som også står for bibliotekets livshistorie-workshops. Læsning som terapi er ikke nyt. Allerede i oldtiden betragtede man bøger som "medicin for sjælen". Og i dag viser hjerneforskning, at der sker målbare ændringer i hjernestrukturen, når vi læser litteratur. 
 
De tre bøger, som danner udgangspunktet for de tre ture er: Tomas Espedal: Gå, Cheryl Strayed: Wild og Paul Auster: By af glas. Biblioteket kan hjælpe med at bestille bøgerne hjem. 
 
RENT PRAKTISK: Vi gennemfører vores ture, så vidt vejret tillader. Du skal kunne gå de ca. 3,5 km rundt om Glumsø Sø. Husk gode sko. 
 
TID OG STED:
Torsdag den 22. marts, torsdag den 19. april og torsdag den 24. maj. Alle dage fra
kl. 13.30-ca. 16.00. Vi mødes foran Glumsø Bibliotek, Torvet 1, 4171 Glumsø. Gratis, men der betales for kaffe og kage i Café Rejseladen. 

Tryk på "køb/bestil billet(ter)" til venstre for at bestille plads til den første gang. 

 

Materialer

GennemseGennemse
  • Bog

Af Tomas Espedal (2008)
Espedal går rundt i Bergen og begiver sig på en rejse, går ud i verden, søger friheden, krydser broer og grænser, går...
Læs mere