Billede af Glumsø Sø i sommersol
Vi nyder naturen ved Glumsø Sø, mens vi deler vores læseoplevelser

Om dette arrangement

Tid
13:30 - 16:00
Pris
Gratis
Bibliotek
For hvem?
Section

Bogsnak i Glumsøs natur

Tre gange i dette efterår taler vi om bøger, mens vi går rundt om Glumsø Sø. En god kombination af litteratur, natur og sundhed.

Vi læser en bog til hver gang. Når vi mødes, får I en kort introduktion til bogen samt stikord til samtale, når vi efterfølgende skal gå rundt og nyde den smukke natur ved Glumsø Sø. Vi standser på udvalgte steder og samler op på snakken. Det handler om at dele gode læseoplevelser og nyde naturen på en og samme tid. Vi slutter af i Café Rejseladen med en kop te eller kaffe samt lidt sødt og sundt.

Medicin for sjælen

– Vi taler lidt om, hvor godt det er for os at læse og ikke mindst at komme ud i naturen og nyde den sammen med andre, fortæller Vibeke Sølling, som tog hul på konceptet med bookwalk i 2017. Sammen med en kollega, står hun også bag et helt ny tiltag af pilotprojektet Hold Hjernen Frisk med ture for mandlige seniorer i naturen.

Læsning som terapi er ikke nyt. Allerede i oldtiden betragtede man bøger som ”medicin for sjælen”. Og i dag viser hjerneforskning, at der sker målbare ændringer i hjernestrukturen, når vi læser litteratur.

Klima og miljø

Temaet dette efterår er KLIMA og MILJØ, baseret på FNs Verdensmål. De tre bøger, som danner udgangspunktet for de tre ture, hvoraf denne er den anden, er: Charlotte Weitze: Den afskyelige, Nina Bolt: Oversvømmelsen og Kasper Colling Nielsen: Det europæiske forår.

Tid og sted

Torsdag den 24. september kl. 13.30-ca. 16.00. Næste og sidste gang er torsdag den 29. oktober.

Vi mødes foran Glumsø Bibliotek. Vi gennemfører vores ture, så vidt vejret tillader. Du skal kunne gå de ca. 3,5 km rundt om Glumsø Sø. Husk gode sko. Det er gratis at deltage, men der betales for kaffe og kage i Café Rejseladen. Tilmelding her på siden. Du kan tilmelde dig alle tre gange eller fra gang til gang. Der er et begrænset antal pladser.

Hvis du vil vide mere, kontakt da Vibeke Sølling, tlf. 5588 4123, mail: visje@naestved.dk

Pris
0

Materialer

GennemseGennemse
Reservér
  • Bog

Oversvømmelsen : roman

Af Nina Bolt (2015)
Et fremmed søskendepar flytter ind hos Hanna og datteren Simone pga. oversvømmelse i området. Gradvist overtager de h...
Læs mere
GennemseGennemse
Reservér
  • Bog

Det europæiske forår

Af Kaspar Colling Nielsen (f. 1974) (2017)
Fremtidsroman af filosofisk og fabulerende tilsnit om et samfundseksperiment, hvor en familie vil bidrage til skabels...
Læs mere
GennemseGennemse
Reservér
  • Bog

Den afskyelige : roman

Af Charlotte Weitze (2016)
I en ikke så fjern fremtid, truet af klimaforandringer møder 22-årige Heidi Kenneth, som er abnormt høj og døjer med ...
Læs mere