Om dette arrangement

Tid
17:30 - 20:00
Pris
Gratis
Bibliotek

Bæredygtighed og tøjlapning - kombineret foredrag og workshop

Kom og lær at lappe dit tøj med broderi og visible mending. Du kommer til at lære en håndfuld broderisting og et par lappeteknikker, samtidig med at du bliver lidt klogere på vores tøjforbrug historisk og nu.

Klimamusen, også kendt som Anna Kjær Voss, besøger Fensmark Bibliotek onsdag den 11. maj. Aftenen vil både byde på kombineret foredrag og workshop, der taler ind i den bæredygtige dagsorden, når vi sættes fokus på tøj, klima og miljø.

Alle kan deltage, fra nybegyndere til øvede. Anna sørger både for materialer og for at man kan låne de nødvendige redskaber. 
Anna står bag Instagramprofilen Klimamusen, hvor hun i 5 år har formidlet om bæredygtig hverdag og livsstil. De seneste par år er hun blevet mere og mere interesseret i, hvordan vi kan passe bedre på vores tøj med blandt andet at lappe det med visible mending og broderi.

Kom og hyg med når vi sysler sammen. Biblioteket vil sørge for en sandwich og lidt forplejning under arrangementet.