Mød digter Marianne Larsen
Mød digter Marianne Larsen
Mød digter Thorvald Berthelsen
Mød digter Thorvald Berthelsen

Om dette arrangement

Tid
16:00 - 18:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted
Lille scene
For hvem?

Mød 3 digtere på Næstved Bibliotek

Nu er der mulighed for at høre Marianne Larsen, Nina Malinovski og Thorvald Berthelsen læse op af deres digte på Næstved Bibliotek.

Marianne Larsen læser op fra sin seneste digtsamling "Den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september" fra 2021, en samling af sprogligt fabulerende natur- og erindringsdigte. 

Hun har 50-års digterjubilæum i år og har udgivet over 40 digtsamlinger, samt romaner, børnebøger og dramatik.

Nina Malinovski vil læse op fra digtsamlingen "Søfartsbogen" fra 2020. Den har som titlen antyder havet som omdrejningspunkt. 

Hun har udgivet 12 digtsamlinger, noveller, oversættelser og biografien "Briste og bære" om forholdet til faderen, digteren Ivan Malinovski i 2021.

Thorvald Berthelsen, der bor i Sakskøbing, vil læse op af sine digte om blandt andet klimakrisen fra "Huds tektoniske plader" og "Sakskøbing Blanding II", 2021. 

Han har udgivet 7 digtsamlinger og skriver også essays og laver collager.

Udover digtoplæsningen vil Thorvald Berthelsen interviewe Marianne Larsen og Nina Malinovski om opbrud og modstand i deres digtning.

Digterbesøget er arrangeret i samarbejde med foreningen StORDstrømmen, der er en interessegruppe under Dansk Forfatterforening for forfattere, illustratorer, dramatikere og fortællere med tilknytning til kommunerne i det gamle Storstrøms Amt.