Om dette arrangement

Bibliotek
Tid
16:30 - 18:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Danmark
Target
For alle
Forfattere

Klassiker-Kampen

16.05.18
Sammen med Danmarks Radio og biblioteker landet over sætter vi fokus på seks store danske forfattere. Velkommen til Klassiker-Kampen på Næstved Bibliotek onsdag den 16. maj kl. 16.30-18.00.

Hvem får dig til at grine eller græde mest? Er det Blixen eller Bang, eller er det først, når du hører Barndommens gade af Tove Ditlevsen eller Den lille pige med svovlstikkerne af H.C. Andersen, at du bliver blød i knæene? Og hvad med Johannes V. Jensen med Kongens fald? Kan han mon slå Onkel Dannys digte?

I Klassiker-Kampen giver vi ordet til de store klassikere og lader dem kæmpe om tilhørernes gunst via både kendte og ukendte værker. To litteraturformidlere duellerer på forfatternes vegne, når de på skift læser tekster højt fra seks udvalgte forfattere. En ordstyrer styrer slagets gang, og publikum bestemmer, hvem der vinder. Klassiker-Kampen har fokus på at sætte klassikerne i scene og i nye rammer, hvor det stadig er forfatternes ord, der er i fokus.

National læsekampagne
DR og bibliotekerne vil have danskerne til at læse mere. I samarbejde med bibliotekerne kickstarter DR i uge 19 en indsats om læsning, som skal give danskerne lyst til at læse flere bøger. Som fyrtårn i indsatsen viser DR1 fra den 9. maj programserien 'Øgendahl og de store forfattere' med komikeren Mick Øgendahl som vært. Programmerne sætter fokus på seks store forfattere - hvem var de, og hvorfor blev netop de berømte? Forfatterne er: H.C. Andersen, Herman Bang, Karen Blixen, Tove Ditlevsen, Johannes V. Jensen og Dan Turèll.
 
Arrangementet er gratis, og der er ingen tilmelding. Det foregår på Lille Scene på Næstved Bibliotek onsdag den 16. maj kl. 16.30-18.00.