Foto af Tine Høeg
Foto af Tine Høeg

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
50 kr.
Bibliotek

Forfatteraften med Tine Høeg

Tirsdag den 20. marts kl. 19.00-20.30 kommer forfatteren Tine Høeg på Næstved Bibliotek, hvor hun fortæller om sin bog, skriveprocessen og forfatterlivet.

Tine Høeg debuterede i 2017 med den anmelderroste og humoristiske roman Nye rejsende og modtog samme år Bogforums debutantpris for bogen.  

Vaklende voksenliv, længsel og et stormende begær hos en ung kvinde, som måske burde have styr på sit liv, er temaerne i Nye rejsende. 

Svært at finde fodfæste i voksenlivet
Hovedpersonen befinder sig et mærkeligt ikke-sted, hvor hun er voksen og færdiguddannet, men alligevel ikke helt føler, at hun er landet i livet. Voksenlivet er proppet med forventninger om at indtræde på arbejdsmarkedet, stifte familie og have styr på tingene - både fra hovedpersonen selv, men også fra samfundet.  

En umulig affære med en gift mand - i toget - skaber spænding i hovedpersonens pendlerture mellem København og Næstved, hvor hun underviser. Tine Høeg kender selv togturen, da hun indtil i år selv har pendlet til Næstved til sit job som underviser på ZBC. 

Om skriveprocessen og forfatterlivet
På forfatteraftenen vil Tine Høeg læse op og fortælle om sin bog, om sin skriveproces og sit forfatterliv. Hvordan skriver man en bog? Hvordan føles det at debutere, og hvilke projekter har hun gang i nu? 

Køb billetter ved at trykke på "Køb/bestil billet(ter)" til venstre. 

Pris
50

Materialer

Tine Høeg (f. 1985): Nye rejsende
Reservér
  • Bog

Nye rejsende

Af Tine Høeg (f. 1985) (2017)
Læs mere