Om dette arrangement
Spil skak mod en stormester
Næstved Bibliotek får besøg af en ægte stormester i skak, nemlig Grandmaster Jesper Søndergård Thybo.
Den 25-årige skakmester har allerede opnået meget i sin karriere, hvilket i 2021 gjorde, at han blev kåret til årets sportsnavn på hjemøen Mors. Det er en hæder de færreste skakspillere kan prale af.
Jesper indleder med et foredrag om skak, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål. Herefter er han klar til at udfordre alle fremmødte i en simultanforestilling, hvor stormesteren spiller mod alle modstandere på én gang.
Tilmeld dig foredrag og simultanskakspil allerede nu - og tag meget gerne en skakglad veninde eller ven med. Eller måske din bedstemor som lærte dig spillet, men som aldrig har spillet skak mod en stormester. Det koster kun 50 kr.
Dette er et "borger til borger"-arrangement
Det betyder, at aktiviteten planlægges og afvikles af borgere i kommunen. Arrangementet afholdes på ét af bibliotekerne i Næstved, men Næstved Bibliotek og Borgerservice er ikke ansvarlige for praktiske foranstaltninger, kontakt, tilmeldinger, afbud og aflysninger ifm. arrangementet. For øvrige oplysninger om dette specifikke borgerdrevne arrangement kan du henvende dig til arrangøren Mikkel Strange på mikkelstrange@outlook.dk eller kulturformidler Martin Vinther Madsen på Marvma@naestved.dk.
Har du også lyst til at afholde et arrangement på biblioteket, så kontakt os på annhma@naestved.dk