Foto af Pernille Almlund

Om dette arrangement

Bibliotek
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Danmark
Foredrag

Lokaldemokrati i Næstved - hvordan står det til?

26.04.17
To forskere fra Roskilde Universitetscenter, Pernille Almlund og Nina Blom Andersen, har undersøgt hvordan lokaldemokratiet fungerer i Næstved og kommer og fortæller om det.

Blomstrer lokaldemokratiet i Næstved eller er forbindelsen mellem politikere og borgere efterhånden visnet fuldstændig? Det er bare et af de spørgsmål, som forskere fra kommunikationsuddannelsen på Roskilde Universitet undersøgte i forbindelse med kommunalvalget i 2013. Nu er det valgår igen, og resultaterne af projektet ligger klar. 
 
En lang række borgere, politikere og embedsmænd blev i 2013 spurgt om, hvordan de så på lokaldemokratiet i Næstved til daglig, og hvad de tænkte om valgkampen og valget. Derudover fulgte forskerne med i Sjællandskes dækning af valget og hang ud til vælgermøder og når politikerne førte valgkamp på gaderne.
 
Bogen om Næstved kommunalvalg i 2013 kommer senere i år, og til dette foredrag fortæller forskerne om nogle af resultaterne:

•    hvad betyder det, når en valgkamp drejer sig om et valg mellem forskellige borgmesterkandidater?
•    er Næstved blevet rystet sammen efter kommunesammenlægningen for flere år siden?
•    har helt almindelige borgere indflydelse på noget som helst af det, som politikerne beslutter?
•    hvorfor er det så vigtigt at have en lokal avis?

Der er gratis adgang og alle er velkomne. Tilmelding ved at trykke på "Køb/bestil billet(ter)" ovre til højre på siden. 

Foredraget er arrangeret i forbindelse med Bestil en forsker – et initiativ under Forskningens døgn, som finder sted i uge 17

Foto af Pernille Almlund.