Om dette arrangement

Tid
16:30 - 18:00
Pris
50 kr.
Bibliotek
For hvem?

Forfatterforedrag med Boris Hansen

Kom og hør om Boris Hansens nye sci-fi serie Tavse Verdner, når han fortæller om første bog, Den Usynlige Krig.

Tænk hvis du kunne rejse ind i din yndlingsbog – ville du så tage springet?

For Olivia er det ikke så meget et spørgsmål, men snarere hendes arbejde, et der nemt kan koste hende livet. I Den Usynlige Krig møder vi et hold af fiktionsagenter, som arbejder for Ministeriet for Sandhed og Fiktion, men de gemmer alle på hver sin hemmelighed. Ved et tilfælde bliver de en del af en global konspiration om brugen af fiktionsteknologien, og må flygte ind og ud af bøger i jagten på sandheden. 
Den Usynlige Krig er muligvis en sci-fi / tekno-thriller men konspirationsteorier, fake news, og ny teknologi kender vi kun alt for godt fra vores egen verden.

Til arrangementet vil Boris Hansen fortælle om Den Usynlige Krig som er første bind i en ny serie, samt (måske) fortælle lidt om processen med at skrive og opfinde en maskine, der kan rejse ind i bøger. Oplægget vil vare 1 time. Undervejs er der også en konkurrence, hvor man kan vinde et signeret eksemplar af bogen.

En alsidig forfatter

Boris Hansen har både udgivet bøger til unge og voksne, mest kendt er han nok for Panteon-sagaen. Hans fantasyquizzer på både Fantasyfestival i Esbjerg og BogForum er populære, og han var også et hit på Næstved Biblioteks egen Herlufsholm Fantasy Bogmesse. Sammen med Nanna Foss lavede han ”60 uger til Udgivelse” og udvikler løbende digital underholdning med gruppen MegaNørd.

Foto: Zafar Iqbal