Illustration af foredraget Vores urolige klode
Illustration af foredraget Vores urolige klode

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Bio Næstved
Kattebjerg 5
4700 Næstved
Arrangører

Foredrag - Vores urolige klode

Foredrag i BIO Næstved ved lektor i geofysik Bo Holm Jacobsen, som streames fra Aarhus Universitet.

Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Gratis entré.
Midtvejs er indlagt en pause på 20 minutter.

Forelæser: lektor i geofysik Bo Holm Jacobsen, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet

Det er klodens urolighed som holder Jordens overflade beboelig og smuk for væsener som os.
Men i en verden hvor mennesket i stigende grad er herre over sine eksistensvilkår, står jordskælv og tsunamier tilbage som nogle særligt voldsomme og uforudsigelige trusler som vi gerne vil forstå for bedre at kunne beskytte liv, ejendom og infrastruktur. 

Du vil få at se hvordan høj-præcise GPS-målinger og radarsatellitmålinger kombineres med klassiske geologiske undersøgelser og nu giver bedre mulighed for at forudsige risikoen for jordskælv. 

Computerberegning af jordskælvsbølger kombineres med modeller af bygninger for at forbedre sikkerheden indendørs. Og computernetværk sammenkobler seismometre til hurtig varsling af borgere når jordskælvet faktisk går i gang og en eventuel tsunami er på vej. På denne måde er konsekvenserne ved jordrystelser stærkt reduceret i de egne hvor der er råd til at bygge rigtigt. Tsunamier er derimod stadig svære at værne sig imod. 

En positiv sideeffekt af jordskælvsbølger er at de også spiller den centrale rolle i forskernes forståelse af Jordens indre: et globalt net af tusinder af seismometre danner samlet set det indadrettede ”Hubble-teleskop” som giver meget detaljerede billeder af Jordens indre struktur, og det giver os indsigt i den ”motor” som former oceaner, bjergkæder og vulkaner.

Under foredraget får du lejlighed til at lytte til jordskælv og forske lidt med ørerne: kan man høre om Jorden er smeltet indeni? 

Læs mere om foredraget på Aarhus Universitets hjemmeside 
Foredraget er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet

Tilmelding på BIO Næstveds hjemmeside

Foredraget er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet. Næstved Bibliotek og Borgerservice viser foredragene i samarbejde med BIO Næstved.