Plakat for filmen Bare Juliet
Plakat for filmen Bare Juliet

Om dette arrangement

Tid
17:45 - 22:00
Pris
Gratis
Bibliotek

Bøf, bog og bif

Der inviteres til endnu en spændende kulturel aften, hvor vi starter med spisning i Café Rejseladen for derefter at høre om bogen, Juliet, Nøgen, før vi ser filmen Bare Juliet i Glumsø Bio.

"Bøf, Bog og Bif" er et samarbejde mellem Café Rejseladen, Glumsø Bio og Glumsø Bibliotek. Denne gang skal vi se filmen, Bare Juliet med Rose Byrne, Chris O'Dowd og Ethan Hawke i hovedrollerne.    
 
Idoldyrkelse, kærlighed og humor 
Bogen Juliet, Nøgen (2009) er skrevet af Nick Hornby. Annie og Duncan har været et par gennem flere år. De har ikke rigtig noget fælles længere, alligevel vælger de at rejse til USA, for at følge i musikerens Tucker Crowes fodspor. Duncan er en stor fan af Tucker Crowe, som ikke har udgivet noget i flere år. Rejsen bliver på mange måder en øjenåbner, især for Annie, da det går op for hende hvor mange gode år hun har spildt på ingenting. Og da der pludselig kommer et nyt album, får Annie chancen for at vise sig fra en anden side. Idoldyrkelsen bliver sat i perspektiv, for hvor går grænsen for, hvornår man glemmer at leve sit eget liv? Og hvor vigtigt er det egentlig at stoppe op en gang imellem og mærke efter, om man er tilfreds med tingenes tilstand, eller om det er på tide at åbne en ny dør? 
 
Du kan låne bogen på Glumsø Bibliotek. 

Aftenens program:
Fra kl. 17.45-19.00 - Café Rejseladen 
Menu: Indbagt kylling, små romantiske kartofler med pebersauce og kærlighedssalat med granatæble.
Ekstra: is (kan købes for 25 kr.)
Fra kl. 19.15-19.30 - Glumsø Bio
Oplæg om bogen bag filmen, Juliet, Nøgen ved Glumsø Bibliotek
Fra kl. 19.30-ca. 22.00 - Glumsø Bio
Vi ser filmen, Bare Juliet 

Efter filmen er der tid til diskussion.  

Pris for spisning: 80 kr., ekskl. drikkevarer og dessert
Pris for biograf: 70 kr. 

OBS: Der betales for mad, drikke og biografbillet på selve dagen hos henholdsvis Café Rejseladen og Glumsø Bio. Ovenstående priser er baseret på tilmelding før arrangementet. Tilmelding på sms eller mail skal vises ved betaling.  
 
Vil du høre mere om arrangementet, er du velkommen til at henvende dig til:
Glumsø Bibliotek: 55 88 40 30 

Materialer

GennemseGennemse
  • Bog

Juliet, nøgen

Af Nick Hornby (2010)
Annie og Duncan har levet 15 år i et praktisk forhold. Duncan er lidenskabeligt optaget af rockmusikeren Tucker Crowe...
Læs mere